Sikkert Patientflow – Erfaringer fra et forbedringsprojekt

I projektet Sikkert Patientflow arbejdede 12 akutsygehuse fra alle 5 regioner med at blive bedre til at forudsige udskrivelser og indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så der ikke opstår barrierer for patienternes videre færd gennem sygehuset. Erfaringerne viser, at der kan gøres noget ved blandt andet overbelægning, patienter på gangene og ventetid på sygehusene. Metoderne er tavlemøder på afsnitsniveau og kapacitetskonferencer på sygehusniveau.

Udgivelsesår:
2015

Udgivet af:
TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Sikkert Patientflow

Resumé

Sikkert Patientflow er et forbedringsprojekt for 12 danske akutsygehuse. Målet er den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt, og sikre og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødig ventetid.

Udgangspunktet for projektet var de ofte lange ventetider i de nyetablerede akutmodtagelser på akutsygehusene. Unødig ventetid på at blive indlagt, overflyttet eller uskrevet fra sygehuset er utilfredsstillende for patienterne og udgør en risiko for patientsikkerheden. Undersøgelser viser, at patienter, der oplever unødig ventetid på at blive indlagt fra akutmodtagelser, oplever ringere smertedækning og har højere dødelighed.

Unødig ventetid forlænger patienternes ophold på sygehuset, hvilket igen kan medføre kapacitetsproblemer i form af overbelægning, patienter der må overnatte på gangene samt patienter i lånesenge. Unødig ventetid gør behandlingen dyrere end nødvendigt. Endelig giver ventende patienter personalet et større arbejdspres.

Projektet har vist, at problemer med overbelægning, patienter på gangene og patienter i lånesenge kan løses ved at styrke sundhedspersonalets muligheder for at koordinere patientforløb på tværs af akutsygehuset vha. tavlemøder og kapacitetskonferencer.

Projektets mål har været at implementere tavlemøder og kapacitetskonferencer (= flowpakken) på 12 akutsygehuse i Danmark. I alt 11 ud af 12 akutsygehuse, har efter afprøvning valgt at implementere flowpakken.

Tavlemøder og kapacitetskonferencer har medført en langt mere systematisk koordinering af patientforløb på tværs af faggrupper og afsnit. Det har dannet grundlag for bedre patientforløb på tværs af akutsygehuset samt etableringen af en ’vi-kultur’, hvor patientforløbet i højere grad ses i en helhed og ikke kun fra det enkelte afsnits eller speciales perspektiv. Projektet har desuden medvirket til, at der i højere grad end tidligere lægges konkrete planer for patienterne og følges systematisk op på daglig basis.

Projektet har gjort det klart, at ventetider i akutmodtagelserne ofte er en konsekvens af forsinkede udskrivelser af patienter, der er færdigbehandlede, i sengeafdelingerne. Desuden viser data kliniske effekter på nogle sygehuse på bl.a. færre patienter på gangene, en højere grad af udskrivningsplanlægning samt færre patienter i lånesenge.

Erfaringsopsamlingen beskriver, hvad der skal til for at opnå resultater med flowpakken: Inddragelse af patientperspektivet, ledelsesopbakning, kompetencer i forbedringsarbejde samt kommunikation internt og eksternt om flow i et patientperspektiv. Desuden er det oplevelsen på sygehusene, at den udveksling af idéer og den tillid, der er opbygget qua projektets læringsnetværk, har været med til at sætte tempo på forbedringsarbejdet.

Projektet har været udfordret på datasiden: De foreslåede amerikanske resultat-indikatorer gav ikke mening i en dansk sammenhæng. Desuden fandtes der i de patientadministrative systemer kun i ringe grad de data, der var forudset til at kunne understøtte projektet. Derfor måtte dataindsamlingen i flere tilfælde foregå håndholdt.

Overordnet rapporterer sygehusene, at flowpakken og arbejdet med at skabe rammer for koordination og processer, der giver overblik over indlæggelser og udskrivelser, har haft en positiv effekt på patientsikkerheden, patientoplevelserne og arbejdsmiljøet.

Projektet har samtidig givet sundhedspersonalet en faglig forståelse af, hvordan de selv i højere grad kan koordinere patientforløb på sygehusene. Opbygningen af disse kompetencer er vigtige i det fortsatte arbejde med at nedbringe unødig ventetid i sundhedsvæsnet.