Denne rapport beskriver gennemgang og analyse af 80 patientforløb fra patienter i Region Sjælland, der har fået foretaget en benamputation. Den er udarbejdet af PS!mprove, som er en konsulentvirksomhed under Dansk Selskab for Patientsikkerhed, på bestilling af Region Sjælland.
Konklusion
I rapporten har vi kategoriseret fundene fra de faglige eksperter i rammen fra ’The Work system’ fra AHRQ. Vi har vurderet, at fire ud af de seks elementer var relevante i vores analyse: Diagnostic Team Members, Tasks, Technology and Tools og Organization. Ud fra disse fund besvarer vi det centrale spørgsmål for denne rapport: Hvilke faktorer kan fremme og hæmme den organisatoriske kvalitet, så unødige forsinkelser, afbrydelser og ventetid kan undgås for patienter, som er i risiko for benamputation?
Den første faktor, der kan fremme den organisatoriske kvalitet, er en mere ensartet måde for den praktiserende læge at henvise til en distal blodtryksmåling. Den anden faktor, der kan fremme kvaliteten af den organisatoriske kvalitet, er en styrket multidisciplinær tilgang til patienter i risiko for benamputation. Den tredje faktor, vi vurderer, der kan fremme den organisatoriske kvalitet, er systematisk anvendelse af pleje.net.
Vores analyse peger også på forskellige faktorer, der kan hæmme den organisatoriske kvalitet. Den første faktor, der kan hæmme den organisatoriske kvalitet, er indholdet af epikrisen. Den anden faktor, der kan hæmme den organisatoriske kvalitet, er den store forskel i arbejdsgangen omkring kommunikation fra ambulatorier til almen praksis.
På baggrund af analysen kan vi konkludere, at de gennemgåede patientforløb kendetegnes ved at være uensartede. På to områder ligner forløbene hinanden: konsultation i almen praksis og karkirurgisk vurdering. For langt de fleste patientforløb gælder, at der det seneste halvandet år op til amputationen har været månedlige konsultationer i almen praksis (fysisk eller elektronisk konsultation eller recept), og i langt de fleste patientforløb har der indgået en karkirurgisk vurdering. Men patientforløbene kendetegnes især ved de store forskelle: fra ingen kontakt til hospitalet i halvandet år op til amputation til kontinuerlig kontakt med mange forskellige sundhedsfaglige aktører. Ved nogle patientforløb har kontakten til sundhedsvæsenet først været på et tidspunkt, hvor amputationen har været af livsreddende karakter. I andre patientforløb har amputationen kunnet udsættes i flere år, blandt andet ved at have hyppige besøg i sårcentret.
Den vigtigste konklusion er, at patientforløbene har været så forskellige, at der ikke kan udpeges én – eller et par – indsatser, der kan forbedre den organisatoriske kvalitet. Denne konklusion understøttes af forskning; benamputerede patienter består af en meget heterogen gruppe patienter med store forskelle i funktionsniveau og psykosociale behov med forskellige, komplekse sundhedsfaglige behov.