Samarbejde med patienterne var temaet ved læringstræf i Patientsikkert Sygehus

Ikke bare patientinvolvering, men samarbejde mellem hospital og borgere. Det er vejen til kvalitetsforbedringer på de fem sygehuse, der var med i Patientsikkert Sygehus 2010-2013.

Hospitalerne må forlade deres hidtidige ekspertrolle og i stedet indtage rollen som facilitator, sagde hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital ved årets læringstræf i Patientsikkert Sygehus.

Sygehusene har holdt kontakt og dannet et netværk, som er blevet vedligeholdt og udbygget siden afslutningen af selve projektperioden. Tirsdag den 23. januar var 260 ledere, klinikere og kvalitetsfolk fra de fem sygehuse samlet til Læringsseminar med titlen ”Vores fælles sundhedsvæsen”.

Samarbejdet mellem hospitalet og borgerne var et gennemgående tema, da en repræsentant for hver af de fem hospitalsledelser indledte seminaret med at gøre status på forbedringsarbejdet. Patienterne tages med på råd ikke bare når det gælder deres eget forløb, men også i overordnede beslutninger om drift af hospitalerne.

Sygeplejefaglig direktør Hanne Sveistrup Demant, Regionshospitalet Horsens, fortalte blandt andet, hvordan man på Regionshospitalet Horsens vil prøve at ansætte patientkonsulenter til at hjælpe med forbedringsprojekter på hospitalet.

På Sygehus Lillebælt har man nu patient- og pårørenderåd på alle tre matrikler, fortalte sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen, og hospitalet satser på fælles beslutningstagen og har oprettet et center til at udvikle metoden. Også på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse er der etableret patient- og pårørenderåd, og der arbejdes på at gøre det nemt for patienterne at få adgang til egne sundhedsoplysninger via Min Sundhedsplatform, sagde sygehusdirektør Vagn Bach.

Fra ekspert til facilitator

På Regionshospitalet Nordjylland arbejder man for, at flest mulige beslutninger træffes tæt på patienterne. Der er igangsat en udvikling på Thisted Sygehus, hvor samarbejdspartnere fra kommune og almen praksis er inviteret med til at udvikle det sammenhængende sundhedstilbud for borgerne i området, fremgik det af lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsens præsentation.

På Nordsjællands Hospital inddrages borgernes og patienternes ressourcer blandt andet i forbindelse med nye digitale løsninger. Men hvis samarbejdet med patienterne skal lykkes, er hospitalerne nødt til at forlade deres hidtidige ekspertrolle og i stedet indtage rollen som facilitator, sagde hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital.

Den lille og den store involvering

Formiddagens hovedtaler Paul Binfield er leder af ’people participation’ ved psykiatrien i East London NHS Foundation Trust. Paul Binfield er selv patient i psykiatrien og samtidig fuldtidsansat til at sørge for, at patienter og personale er med til at drive forbedringsarbejdet i organisationen.

Paul Binfield talte om forskellen mellem ’little involvement’ (lille patientinvolvering) og ’big involvement’ (stor patientinvolvering). Når organisationen gennemfører et forbedringsprojekt og spørger patienterne, om de har oplevet en forbedring, så er det eksempel på ’little involvement’. ’Big involvement’ derimod betyder, at patienterne indgår på lige fod med ledelse og personale i forbedringsarbejdet. Patienter uddannes i forbedringsmetoder, tager selv initiativ til nye projekter og får løn for deres forbedringsarbejde.

Paul Binfield kommer også til Patientsikkerhedskonference 2018.

Udskrivelse før kl. 12

Efter frokost var det tid til dagens prisuddeling. Hvert af de fem hospitaler præsenterede et eksempel på forbedringsarbejde, og derefter var der skriftlig afstemning blandt tilhørerne. Flest stemmer fik projektet fra ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Horsens om patientinddragelse i udskrivningsfasen. Projektet blev præsenteret af kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen.

Før har kulturen været, at patienter blev udskrevet om eftermiddagen ved 14-tiden. Målet med projektet var, at flere patienter skulle udskrives før kl. 12. Den tidligere udskrivelse gør det nemmere for dem, der skal modtage patienten i hjemmeplejen, og det skaber samtidig plads til nye patienter, då de ikke skal ligge og vente i akutmodtagelsen.

Ved projektet lykkedes det fra 2016 til 2017 at øge andelen af patienter, der blev udskrevet før kl. 12 med 26 %. Resultatet blev opnået ved, at man påbegyndte planlægning af udskrivelsen i bedre tid, og ved øget inddragelse af patienter og pårørende i processen. Blandt andet har afdelingen udviklet en huskeliste til patienterne, ”Du er på vej hjem”, der udleveres i god tid inden udskrivelsen og hjælper patienterne til at få stillet de relevante spørgsmål.

Projektet fra Regionshospitalet Horsens blev belønnet med en check på 5000 kr., der blev overrakt Anne-Mette Viberg Sørensen af hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Tre faser i fælles beslutningstagen

Overlæge Karina Dahl Steffensen stod for eftermiddagens plenumoplæg. Hun er leder af Center for Fælles Beslutningstagen ved Sygehus Lillebælt, som forsker i emnet og udvikler redskaber til fælles beslutningstagen. Karina Dahl Steffensen beskrev, hvordan fælles beslutningstagen foregår i tre faser: først en ’valgsnak’, hvor man sikrer sig, at patienten er klar over, at han/hun står i en valgsituation. Dernæst en ’mulighedssnak’, hvor de forskellige valgmuligheder præsenteres for patienten. Og til sidst en ’beslutningssnak, hvor man som sundhedsprofessionel indgår i dialog med patienten og hjælper patienten med at træffe sit valg.

Find mere om