– Den her er jeg faktisk lidt stolt af.
Projektleder Anne-Mette Falkenberg Andgren fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ser på en graf fra Københavns Kommune.
Når kommunen modtager borgere fra hospitalet, registrerer de, om der er udskrevet recepter på den medicin, der er blevet ordineret under seneste indlæggelse. Denne graf viser, at der de seneste to måneder har været recepter på 100 % af den ordinerede medicin.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har de tidligere haft en udfordring med at få udskrevet recepter på alle patienter under indlæggelse, fordi it-systemet ikke automatisk minder om det ved udskrivelsen.
– Derfor er det dejligt, at vi kan se, at de også oplever en forbedring i kommunen på et område, vi har arbejdet med, siger Anne-Mette Falkenberg Andgren.
En blanding af vemod og stolthed
Det er den 17. december, og projektlederne bag Sikker Sammenhæng er ved at gøre klar til det 20. og sidste læringstræf, der samtidig markerer afslutningen på det toårige projekt mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns Kommune og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
På læringstræffene har ansatte fra både region og kommune haft mulighed for at møde hinanden og samarbejde om at styrke patientsikkerheden i overgangene mellem sektorer.
Dagen indledes med en reception, og rundt omkring på væggene kan gæster se resultater fra projektet, der er samlet under overskrifterne ’Medicin i overgange’, ’Indlæggelse’, ’Kvalitet i primærsektor’ og ’Udskrivelse’.
– Det ser godt ud. Tænk, at der er blevet produceret så meget, siger projektleder Tana Anneke Bredesen fra Københavns Kommune.
– Det er lidt en blanding af vemod og stolthed, der fylder i dag, siger chefkonsulent og projektleder Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
213 ekstra forløb på rehabiliteringscentre
Sikker Sammenhæng har bl.a. haft en målsætning om at reducere ventetid på udskrivelse og rehabilitering, og her er der positive resultater ved projektets afslutning.
Der er indført tavlemøder på alle rehabiliteringscentre, hvilket bl.a. har været med til at nedbringe opholdstiden. Den er faldet fra 31 dage til 29 dage i en periode, hvor der undertiden var 43 % af borgerne, som var godkendt til en plejebolig. Det svarer til 213 ekstra forløb om året.
Antallet af patienter, der ikke er klar til udskrivelse, når de får en plads på rehabiliteringscenter er faldet fra 35 til 25 om året. Det er et fald på 29 %.
Der er desuden målt en stigning i borgertilfredsheden i overgangene mellem sektorer, der hvor en særlig indsats ved modtagelsen af borgeren er afprøvet.
Erfaringer fra fire deltagere
Selvom projektet officielt er slut, er der ingen tvivl fra hospital og kommune om, at samarbejdet skal fortsætte, så de kan nå endnu længere i forhold til målsætningen.
Efter receptionen handlede det sidste læringstræf også netop om, hvordan medarbejderne nu selv kan arbejde videre med Forbedringsmodellen og samarbejdet på tværs.
Vi benyttede samtidig dagen til at spørge fire af deltagerne i projektet om, hvad de tager med sig videre fra forløbet.
Projektleder Anne-Mette Falkenberg Andgren, Afdeling for Sammenhængende Patientforløb på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Hvad har læringstræffene bidraget med til projektet?
Først og fremmest har læringstræffene givet os mulighed for at få indsigt i hinandens verden. Det troede man måske, at man allerede havde, men der har været overraskelser.
Der var plads til at lufte fordomme i begyndelsen, hvilket var meget godt. Jeg tror, at pointen må være, at man skal blive på egen banehalvdel, men skabe noget, som vi kan udvikle sammen.
Det har især givet noget at lave fælles driverdiagrammer i begyndelsen og se på målene sammen. Jeg må indrømme, at jeg måske godt kunne tænke, at genindlæggelser ikke havde noget med hospitalet at gøre. Det har været lidt af en øjenåbner, at der er også noget, hospitalet kan gøre.
Og på læringstræffene har vi haft mulighed for at spørge kommunens ansatte om, hvad de har brug for fra os.
Hvad er den vigtigste erfaring, du tager med videre?
Hver gang vi skal lave noget på tværs af sektorer, er vi nødt til at gøre det sammen. Vi er nødt til at tale sammen. Det ville være mærkeligt for mig at gøre det uden at inddrage kommunen i dag.
Projektleder Tana Anneke Bredesen, Center for Omsorg og Rehabilitering, Københavns Kommune
Hvad har læringstræffene bidraget med til projektet?
Læringstræffene har givet et rum, hvor vi uformelt kunne tale om udfordringer og prøve idéer af på hinanden. F.eks. ved at kunne spørge: Hvis vi tænker sådan her, hvordan vil det så virke hos jer?
Det har sikret fremdrift, at man ved, at man skal have noget klar, når vi mødes én gang om måneden. Så lader man det ikke bare ligge.
Det har haft rigtig stor betydning at mødes tværsektorielt, men også at medarbejderne har haft mulighed for at mødes på tværs inden for kommunen. Det har generelt været vigtigt, at læringstræffene har været for medarbejderne og ikke lederne, for alt det, vi gerne vil gøre anderledes, det er medarbejderne, der skal gøre det. At de har været involveret på denne måde gør, at de tager ansvar, får indflydelse og bliver hørt.
Hvad er den vigtigste erfaring, du tager med videre?
At vi er en del af et samlet system, er en af de vigtigste læringer. Det er det med altid at tænke på de næste i kæden. Vi vil f.eks. gerne have udskrivningsrapporter fra hospitalet, men vi kan også blive bedre til at dele vores informationer om borgeren ved indlæggelse.
Derudover er jeg blevet klar over, hvor stor betydning det har at kommunikere struktureret. Her tænker jeg især på tavlemøderne.
Bettina Andersen, sygeplejerske, Rehabiliteringscenter Bispebjerg/Nørrebro
Hvad har læringstræffene bidraget med til projektet?
Læringstræf har givet mig ny måde at arbejde på, nemlig Forbedringsmodellen. Det har givet øget kvalitet på afdelingen og generelt højnet den faglige kvalitet. Og så har det medført nye arbejdsgange og -strukturer, her tænker jeg især på tavlemøderne.
I enkelte perioder har det været lidt for meget med de hyppige læringstræf, fordi der også er meget andet. Men der har projektlederen været god til at motivere til at tage et eller andet med, selvom det bare er en lille ting. Og så har det faktisk været med til at fastholde arbejdet og også prioritere det, når der er travlt.
Vi har fået en større forståelse for hinandens hverdag og hvilke vilkår, vi arbejder under. Og jeg har styrket mit netværk.
Hvad er den vigtigste erfaring, du tager med videre?
Hvor vigtig brugen af data er for at skabe forandringer og kunne ændre arbejdsgange. Det har været den største forandring at begynde at bruge data på den måde.
PDSA’er var helt nyt for mig i begyndelsen, men nu er det bare blevet hverdag. Det har også været en ny tilgang det her med at starte i det små.
Blog: Hvem kan stave til PDSA?
Zivile Varankaite, sygeplejerske, Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling
Hvad har læringstræffene bidraget med til projektet?
Det har givet en forståelse for, hvordan det hele hænger sammen. Når man arbejder på hospitalet, så er ens verden der. Jeg har fået en større forståelse for, hvordan verden er på den anden side. Det har været lidt af en øjenåbner.
Al den dokumentation, der måske har været lidt irriterende tidligere, har faktisk konsekvenser for patienten. Der har måske været en skepsis over for procedurer, som nu giver mening i sammenhængen. Nu kan jeg se en mening med at sørge for at give fyldestgørende dokumentation med videre, fordi jeg ved, hvad de har brug for hos kommunen.
Læringstræf har også givet en oplevelse af, at man ikke kan stå alene. Man skal finde andre, der også har engagement i forbedringsarbejdet, som man kan sparre med. Og der er brug for nøglepersoner til støtte i dagligdagen.
Hvad er den vigtigste erfaring, du tager med videre?
Vi bærer selv en rolle for, at samarbejdet fungerer. Vi har alle en fælles interesse, og det er de mennesker, vi er til for. Det er et fælles ansvar og patienten, det handler om.
Jeg fortryder slet ikke, at jeg har været med.
