Patienterne på Nordsjællands Hospital får færre tryksår end nogensinde før. På Sygehus Lillebælt viser tallene, at de få tryksår, der stadig opstår, bliver mildere og mildere i graderne. Og også i det kommunale sundhedsvæsen er der eksempler på, at tryksår er blevet en sjælden skade.
Ved hjælp af forbedringsmetoder og en ny nul-tolerance over for tryksår har mange hospitaler, plejecentre og hjemmeplejeteam vist, at forekomsten af tryksår kan reduceres til et minimum og visse steder helt elimineres. Indsatsen mod tryksår er også en fordel for samfundsøkonomien, viser en sundhedsøkonomisk analyse.
– Indtil for bare 8-10 år siden blev tryksår betragtet som en nærmest naturlig og uundgåelig komplikation f.eks. hos skrøbelige ældre patienter i forbindelse med sengeleje. Men arbejdet med forbedringsmetoder har vist, at det er en skade, som kan forebygges selv hos meget svage patienter, siger Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Den 15. november er det international Stop Tryksårsdag, og det markeres i lande over hele verden. I Danmark er der også tradition for at markere dagen på de afdelinger og plejecentre, der deltager i forbedringsarbejdet.
Stop Tryksårsdagen 2018: Se billeder fra kommunerne
Den internationale Stop Tryksår-dag
I 2002-2008 viste opgørelser på de danske sygehuse, at mellem 13 og 43 % af de indlagte patienter havde tryksår. En høj forekomst til trods for, at sygehusene havde retningslinjer og instrukser for tryksårsforebyggelse.
En undersøgelse, gennemført i 1999-2005 blandt beboere på danske plejehjem, viste blandt andet, at 85 af 141 nyindflyttede beboere (60 %) havde tryksår/-spor, heraf 25 (18 %) alvorlige tryksår (kategori 2-4).
Tryksårene bliver mildere i graderne
Forebyggelse af tryksår ved hjælp af forbedringsmetoder blev introduceret med Tryksårspakken i projekt Patientsikkert Sygehus i 2010. Der er bred enighed blandt eksperter om, hvad der skal til for at undgå tryksår, herunder trykfordeling, trykaflastning, mobilisering og tilstrækkelig ernæring.
Tryksårspakken er et redskab, der sætter system i arbejdsgangene, sådan at alle patienter/borgere sikres den rette observation og behandling. Forbedringsmetoderne betyder, at arbejdet med tryksårspakken integreres i dagligdagen og der opstår nye og mere sikre rutiner og arbejdsgange.
– Det, at vi var med i Patientsikkert Sygehus, har betydet, at vi overhovedet er blevet opmærksom på, at der forekommer tryksår på hospitalet, at vi véd, at de kan forebygges, og at vi gør noget ved det, siger lægelig direktør Mads Koch Hansen, Sygehus Lillebælt.
– Sygehusledelsen har tavlemøder med afdelingsledelserne hver uge, og her er tryksår et fast punkt på programmet. Så jeg ved altid, præcis hvor mange vi har. Og hver gang, der opstår et nyt tryksår, kigger vi på, om vi kan lære af episoden, så vi hele tiden bliver dygtigere til at undgå det.
På Sygehus Lillebælt har man indtil nu i 2018 haft 52 tryksår, der er opstået hos patienter under indlæggelse. I 2017 var der 40 tryksår i alt og i 2016 var der 44. Hospitalet har ca. 650 sengepladser og 60.000 indlæggelser om året.
– Forekomsten af tryksår ligger nogenlunde stabilt, men de bliver mildere i graderne. Tidligere så vi både grad 1, 2 og 3, men vi ser slet ikke de alvorlige grad 3 tryksår på sygehuset mere. Det sker, at patienter bliver indlagt med dem, og i de tilfælde har vi ofte en dialog med kommunen, siger Mads Koch Hansen.
Der har været øget fokus på tryksår i 2018 og det kan være forklaringen på, at der er fundet lidt flere på hospitalet i forhold til de foregående år, mener han.
Færre tryksår end nogensinde før
Også på Nordsjællands Hospital blev tryksårsindsatsen kickstartet i forbindelse med Patientsikkert Sygehus. Men det er en udfordring at vedligeholde resultaterne over tid.
– Efter de gode resultater i Patientsikkert Sygehus slappede vi lidt af og tænkte, at nu gik tryksårsforebyggelsen nok af sig selv. Men efter nogle år blev vi usikre, og vi besluttede at fokusere på tryksår igen. Derfor er tryksår i øjeblikket et af de fem overordnede driftsmål, som vi styrer efter i organisationen. Vi holder øje med tryksår både på hospitals-, afdelings- og afsnitsniveau, siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.
Alle sengeafsnit på Nordsjællands Hospital måler nu på ”dage siden sidste tryksår”, og det nye fokus har meget hurtigt givet resultater. Over en længere periode er antal tryksår faldet markant, og i oktober måned blev der kun registreret tre hospitalserhvervede tryksår blandt alle patienter på Nordsjællands Hospital, hvilket er det laveste tal til dato. Hospitalet har 576 senge. I løbet af et år har 18 ud af 22 afsnit nået målet med 100 dage uden tryksår. Og Ortopædkirurgisk Afdeling, der var en af de to, der ikke nåede målet, har opnået deres bedste resultat i tre år med 69 dage siden sidste tryksår på et afsnit med mange plejekrævende patienter.
– Budskabet herfra er, at det er vigtigt at genbesøge de områder, hvor vi véd, at der opstår patientskader. Det gælder tryksår, men også f.eks. blærebetændelse som følge af urinvejskateter og lungebetændelse hos patienter i respirator eller obstipation hos patienter i smertebehandling. Det er områder, der kræver opmærksomhed fra ledelsens side. Man kan godt lægge det ud til afdelingsledelserne, men det har en anden effekt, når man gør det som hospital, siger Bente Ourø Rørth.
Fremmer den professionelle stolthed
Da det nye forbedringsprogram I sikre hænder startede i fem kommuner i 2013 blev tryksårspakken tilpasset til brug i ældreplejen. 18 af 98 danske kommuner arbejder aktuelt med tryksårspakken i hjemmeplejen og på plejecentre. Ca. 125 enheder, omfattende plejecentre og hjemmeplejegrupper, er aktuelt inddraget i arbejdet med tryksårspakken. Disse enheder dækker tilsammen over 12.000 ældre danske borgere.
Pr. november 2018 var der 59 enheder, dvs. næsten halvdelen af de deltagende, der havde opnået mindst en periode på over 100 dage mellem nyopståede tryksår. 30 enheder havde opnået over 300 dage, som er målet i I sikre hænder.
– I ældreplejen siger vi faktisk nu, at vi kan eliminere tryksår. Det er lykkedes at overføre den systematik, der skal til for at skabe resultater, fra hospitalerne til kommunerne, siger projektleder for I sikre hænder, Tina Lynge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Når tryksårspakken har været så stor en succes i kommunerne hænger det blandt andet sammen med, at indsatsen giver rigtig god mening for personalet, mener hun.
– Medarbejderne får bragt deres faglighed i spil. Tryksårspakken handler om hudpleje, mobilisering, væske og ernæring. Det er de grundlæggende kerneydelser, som medarbejderne godt kan lide, og som måske var grunden til at de valgte deres fag som hjælpere og assistenter. Derfor er tryksårspakken også med til at fremme den professionelle stolthed og arbejdsglæde, siger Tina Lynge og fortsætter:
– Samtidig kan medarbejderne se, at de forskellige elementer i tryksårspakken – foruden at forebygge tryksår – også har en række andre positive effekter for borgerne.
Tryksårsdag 2018: Forbedringsarbejdet giver borgerne tryghed
Pakken er en god forretning
Meget tyder på, at tryksårspakken også er en god forretning.
I 2013 kiggede forskere fra Aalborg Universitet på økonomien og fandt, at brug af tryksårspakken på hospitalerne havde potentiale til at medføre reducerede samfundsomkostninger.
I forbindelse med I sikre hænder-programmet har Dansk Selskab for Patientsikkerhed taget initiativ til en sundhedsøkonomisk analyse. Den blev gennemført i Sønderborg Kommune, som har arbejdet med Tryksårspakken siden 2013. Analysen viser, at de nye arbejdsgange sparer borgerne for tryksår, samtidig med at kommunen får frigjort ressourcer. Analysen er gennemført af fem studerende fra Aalborg Universitet.
Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer
FLERE FAKTA
Indhold i pakken
Tryksårspakken handler først om at finde borgere, der er i risiko for tryksår. Hver eneste gang en ny borger får kontakt med et kommunalt sundhedstilbud, vurderes det, om den pågældende borger er i risiko. Er svaret ja, sættes de relevante forholdsregler i værk som beskrevet i pakken (se nedenfor).
Forebyggelse af tryksår hos borgere i risiko omfatter trykaflastning, mobilisering og ernæringstilskud.
Desuden følges den enkelte borger systematisk, sådan at forstadier til tryksår (rød hud, trykspor) opdages tidligt, og der sættes ind med handlinger, før skaden bliver værre.
En borger, der i første omgang er vurderet at være uden for risikogruppen, kan hurtigt skifte status. Risikoen for tryksår kan fx øges i forbindelse med ændringer i almentilstand, ernæringstilstand eller funktionsniveau. Tryksårsrisikoen tages derfor op til fornyet vurdering, hvis borgerens tilstand ændres.
Brug af tryksårspakken i dagligdagen
Arbejdet for at implementere tryksårspakken sker lokalt på de enkelte enheder i hjemmeplejen og på plejehjem. Her arbejdes med forbedringsmodellen, herunder småskala-afprøvninger (PDSA). Programmet I sikre hænder er opbygget efter collaborativ-modellen, og teams fra de enkelte enheder mødes til læringsseminarer, hvor der udveksles erfaringer og opbygges lærende netværk.
For at følge, om der er effekt af tryksårspakken, indsamles data. Det sker lokalt på den enhed, der arbejder med tryksårspakken. Indsamlingen af data sker typisk med hyppige – fx daglige – små stikprøver. Målingerne gør det muligt for det team, der arbejder med pakken, hele tiden at følge med i, om deres indsat har effekt.
Procesindikatorerne siger noget om, hvorvidt de planlagte arbejdsgange og processer, bliver udført. Fx er en del af processen, at alle risikovurderes for tryksår ved første kontakt/visitation.
Resultatindikatorer viser effekten for borgerne, fx dage mellem nyopståede tryksår eller andel borgere med tryksår. På de enkelte enheder er det målet at opnå over 300 dage uden nyopståede tryksår.
Elementer i tryksårspakken
Tryksårspakken indeholder vurderinger, planlægning og handlinger, som tilsammen beskriver best practice for forebyggelse af tryksår.
- Tryksårsrisiko vurderes hos alle ved første kontakt/visitation
- Revurdering af tryksårsrisikoen foretages
- Ved udskrivelse fra sygehus
- Efter akut sygdom
- Ved ændringer i ernæringstilstanden
- Ved ændringer i funktionsniveauet
- Hos borgere i risiko for tryksår vurderes behov og udarbejdes planer for
- Anvendelse af trykaflastende og trykfordelende hjælpemidler
- Lejring-/stillingsskifte og mobilisering
- Ernæring (ernæringsscreening og kostplan)
- Handlinger hos borgere i risiko for tryksår
Hud
- Er huden efterset for trykspor/-sår på hele kroppen?
- Er huden fugtig evt. på grund af inkontinens eller sved?
- Er huden for tør?
- Giver borgeren udtryk for smerter?
Underlag/hjælpemidler
- Er hjælpemidlerne indstillet korrekt i forhold til borgeren?
- Er hjælpemidlerne korrekt anvendt i sengen, stolen eller kørestolen?
- Er der brug for revurdering af hjælpemidler?
Stillingskifte/mobilisering
- Bliver borgeren mobiliseret bedst muligt?
- Bliver borgeren forflyttet og lejret korrekt?
Kost
- Får borgeren det planlagte at spise og drikke?
