”Da den ældre borger bad hjemmesygeplejersken om at åbne et vindue for at få frisk luft, åbnede hun det, som om hun var familie. I samtalerne, agerer hun, som om hun var en nabo.”
Ordene står skrevet i en af Sydkoreas førende aviser, The Dong-A Ilbo. Pennen er ført af den sydkoreanske journalist Chai Eun Jun, der i august 2025 besøgte den danske ældrepleje, som efterlod et stærkt indtryk hos hende:
– Ideen om hjemmesygepleje er stadig ukendt i Sydkorea, og sygeplejersken, jeg ledsagede, havde opbygget et bemærkelsesværdigt forhold til de ældre patienter. Efter min mening er en sådan offentlig service til stor gavn for både den fysiske og mentale sundhed hos ældre, der bor alene, mener Chai Eun Jun.
Avisen besøgte den danske ældrepleje ifm. en temaserie om en værdig død. Journalisten ønskede at skrive om den danske ældreplejes arbejde med at blive klar til samtalen og lade flere ældre dø, hvor de ønsker det.
At flere dør i hjemmet kommer ikke af sig selv
Og der er god grund til, at Danmark er et af de 6 lande, avisen besøger. PS! har bl.a. været involveret i flere projekter i både regioner og kommuner om at tage samtalen om den sidste tid. Derfor henviste Dansk Sygeplejeråd dem til overlæge og chefkonsulent Ove Gaardboe fra PS! for at få mere viden om de danske erfaringer med at sikre, at borgerne får en død efter eget ønske.
I mange år havde det været mindre og mindre almindeligt for sundhedspersonale at indarbejde samtaler om død og døende i rutinerne, når de arbejdede med de ældste og mest syge mennesker, fortæller Ove Gaardboe. Men igennem de seneste 10 år har han og PS! konstant adresseret problemet i den offentlige debat – og i debatten blandt sundhedspersonale.
– Det er bekvemt at sige, at døden er tabu for folk, men desværre tror jeg, at det største tabu er blandt sundhedspersonale – og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Derfor har vi i 10 år gennemført projekter blandt sundhedspersonale, hvor vi træner i dette emne, siger han.
Under den fælles ramme ’Klar til samtalen’ har PS! med Ove Gaardboe i spidsen siden 2017 gennemført en række projekter med det formål at understøtte, at sundhedspersonalet bliver bedre til at tale med de ældste og de mest syge borgere om livets afslutning og døden. Indsatsen batter heldigvis – stigningen i antallet af ældre, der dør i eget hjem, rykker i den rigtige retning.
– Der er gradvist flere og flere, der dør i eget hjem – om det så er i det oprindelige hjem, eller om det er på plejehjem. Der er ingen tvivl om, at de sundhedsprofessionelle er blevet meget bedre til at forholde sig til, at deres borgere og patienter ikke lever evigt.
Sundhedsvæsenet har afgørende indflydelse på, hvordan borgere og patienter – og deres pårørende – oplever den sidste del af deres liv, og kun en åben og ærlig samtale kan sikre, at der ikke sker overbehandling. Vi definerer overbehandling, som en behandling borgeren ville have sagt nej tak til, hvis der var blevet spurgt ordentligt.
Læs om Klar til samtalen
Ældre sydkoreanere lever den sidste tid på langtidsplejehospitaler
Den danske ældrepleje adskiller sig meget fra normerne i Sydkorea. I Sydkorea tilbringer de fleste ældre mennesker slutningen af deres liv på langtidsplejehospitaler, hvilket, ifølge Chai Eun Jun, gør Danmarks tilgang særlig interessant.
– Det er en af grundene til, at jeg besøgte Danmark. I Sydkorea er hjemmebehandling ikke veludviklet. Det er sjældent, at sygeplejersker selv tager rundt for at pleje ældre mennesker. Da sundhedspersonale generelt ikke kommer til patienters hjem, har ældre voksne normalt intet andet valg end at tage på hospitalet, fortæller Chai Eun Jun.
I Danmark dør 54,7 % af seniorerne på 71 år og derover i hjemmet (både det oprindelige hjem og plejehjemmet), viser en undersøgelse af Aarhus Universitetshospital i 2020. I Sydkorea dør kun 14 % af ældre på 65 år og derover derhjemme, hvor 77,4 % dør på hospitaler, viser rapporten “Analysis of Long-Term Care Beneficiaries’ Use of Services During the Last Year of Life” fra 2023.
I Sydkorea er interessen større for at leve længere end at dø godt
I år 2050 vil Sydkoreas befolkning over 65 år overstige 20 %. I et samfund med så mange ældre borgere er “en værdig død” et presserende nationalt problem, mener journalisten. Årsagen til, at mange dør på hospitaler, skal findes i kulturen:
– Selve konceptet om at “dø godt” er endnu ikke særlig velkendt i Sydkorea. Der er stadig meget større interesse i at “leve længere” end i at “dø godt”. Ironisk nok forstærker vores høje niveau af pleje og behandling denne tendens. Livsforlængende behandling er meget almindeligt og tages næsten for givet. Vores tema til avisen begyndte som et forsøg på at udfordre denne fremherskende kultur, siger den sydkoreanske journalist og fortsætter:
– I Sydkorea har folk relativt god adgang til behandling og pleje. Måske af den grund varierer holdningerne til at dø derhjemme noget efter aldersgruppe. Ældre mennesker foretrækker at dø derhjemme, mens voksne børn af ældre forældre ofte håber, at deres forældre vil forblive under lægernes pleje, modtage den bedst mulige medicinske behandling og fortsætte livsforlængende pleje så længe som muligt.
Avisen har fået god respons på temaserien, særligt erfaringerne fra Danmark, og overvejer nu at udgive en bog om emnet.
At dø efter eget ønske gavner borgeren, de pårørende, sundhedspersonalet og samfundet
Patienter og borgere oplever bedre kvalitet i behandlingen i deres sidste tid, når der er sket en tidlig afklaring af undersøgelses- og behandlingsniveauet. En sådan afklaring sker imidlertid ofte usystematisk og meget sent i sygdoms- eller plejeforløbet.
– De fleste danskere ønsker at dø i fred og ro derhjemme. Alt for mange mennesker ender deres tid på hospitaler, hvor døden derhjemme i almindelige omgivelser og med egne mennesker omkring sig ville have været muligt – hvis den var planlagt i god tid. Men for at opfylde dette er det af største vigtighed at udtrykke sine ønsker i tide. Og det betyder, før man er for syg eller svag, siger Ove Gaardboe.
Han har arbejdet med området i mange år og ser kun fordele ved, at borgerne får en død efter eget ønske:
– At planlægge døden lyder måske mærkeligt for nogen. Men det er af stor betydning. Og når det fungerer, er det en firedobbelt win-situation, mener Ove Gaardboe og opremser de 4 win’er:
– Det er selvfølgelig godt for patienten, da alle patienter bør have maksimal indflydelse på deres egen behandling. Hvis ikke der er taget stilling til behandlingsniveau, risikerer man, at patienter udsættes for uønsket og belastende livsforlængende behandling og evt. genoplivningsforsøg med dårlig prognose. Men også for de pårørende, der ikke behøver at involveres i beslutninger på vegne af deres døende slægtning, når han eller hun har gjort det på forhånd, siger han og fortsætter:
– Det er af stor betydning for sundhedspersonalet, at de i god tid ved, hvad de skal gøre, når patienten dør og ikke skal udføre meningsløs behandling. Og endelig for samfundet, da mange ressourcer spares, når man ikke behøver at haste gennem byen med en døende person i ambulancen, der ville have ønsket at være hjemme – hvis spurgt. I ældreplejen er der væsentlige problemer med overmedicinering, polyfarmaci og unødige indlæggelser.
