Tag samtalen om den sidste tid – også under corona

Sundhedsprofessionelle kan understøtte en værdig sidste tid ved at tage samtalen med borgere og patienter, fx i forhold til hvor de gerne vil dø. Det er ikke mindre relevant i en coronatid.

Bent Vejsgaard Jensen 85 år bor på Klostergårdens Plejehjem på Østerbro. Her har Bruger- og pårørenderådet besluttet tre overordnede ting, der er vigtige vedrørende den sidste tid. De bakkes op af plejecentret og plejecenterlægen, der sammen sikrer, at borgernes ønsker registreres, så de får juridisk gyldighed.

Sundhedsvæsenet har stor indflydelse på, hvordan borgere og patienter – og deres pårørende – oplever den sidste del af deres liv.

Sundhedsprofessionelle kan understøtte en værdig sidste tid ved at tage samtalen med de ældste og de mest syge om deres ønsker, så der bliver så høj en grad af overensstemmelse mellem ønskerne og den behandling og pleje, der faktisk gives, som muligt.

Det har været omdrejningspunktet for projektet Klar til samtalen, og emnet er ikke blevet mindre relevant under coronaepidemien, hvor meget har været anderledes, og hvor det ikke længere har været en selvfølge, at beboere på plejehjem og patienter på hospitaler har kunnet få besøg.

Klar til samtalen i en coronatid

I forlængelse af projekt Klar til samtalen har PS! ønsket at understøtte, at sygehuse og kommuner i så høj grad som muligt afklarer patienternes ønsker til behandlingsniveauet, hvis de skulle blive smittet med coronavirus.

Og at de opbygger ensartede systemer til at vurdere, hvilken behandling der skal tilbydes COVID-19-patienter.

Vi har løbende indsamlet materialer og egentlige værktøjer fra sygehuse og kommuner om palliation i en COVID-19-tid og om at være Klar til samtalen. Dem har vi samlet til inspiration for andre.

Klar til samtalen under coronaepidemien

Har du spurgt, hvor en borger/patient helst vil dø?

Sådan lyder overskriften i henholdsvis Kommunal Sundhed og Dagens Medicin, der begge har skrevet om Klar til samtalen i begyndelsen af juni 2020.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen tyder nemlig på, at selvom de fleste helst vil dø hjemme, så er vi ikke gode nok til at understøtte det.

Der er dog også eksempler, bl.a. fra Klar til samtalen, der viser, at det kan gøre en forskel at tage samtalen om den sidste tid.

Har du spurgt, hvor din patient helst vil dø? – Dagens Medicin (Kræver login)

Frederikshavn-læger gør noget særligt ved samtalen om døden – Dagens Medicin (Kræver login)

Har du spurgt, hvor en borger helst vil dø? – Kommunal Sundhed (Kræver login)

Solsidecentret Nibe lykkes med at opfylde beboernes ønsker for den sidste tid – Kommunal Sundhed (Kræver login)

Invitation til samarbejde

Projektleder Ove Gaardboe har skrevet et blogindlæg, hvor han præsenterer tallene fra Sundhedsdatastyrelsen.

– Der er stor forskel på, hvor mange der dør hjemme og på sygehus, når vi ser på de forskellige regioner og kommuner. Jeg har sammenlignet tallene og tillader mig på den baggrund at konkludere, at der er massivt forbedringspotentiale, siger Ove Gaardboe og fortsætter:

– Jeg har ikke undersøgt baggrunden, men der er næppe tvivl om, at forskellene blandt andet dækker over forskellige tilgange til at få afklaret de ældste og de mest syges ønsker – og til at få ønskerne nedskrevet og siden effektueret.

Ove Gaardboe inviterer i sit blogindlæg alle, der har lyst til at se nærmere på tallene og undersøge baggrunden for dem, til et samarbejde.

– Vi kan gøre noget ved det her. Vi skal som sundhedsprofessionelle være Klar til samtalen, og vi skal understøtte, at alle – også hjemme i familierne og blandt vennerne – får taget sådanne samtaler, siger Ove Gaardboe.

Blogindlæg: Ude godt, hjemme bedst – også når vi skal dø