Ventetid på akutafdeling reduceret ved hjælp af forbedringsmetoder

Ved hjælp af forbedringsmetoder er det lykkedes akutafdelingen på Singapore General Hospital at reducere ventetiden for nyankomne patienter. Ændringer i afdelingens arbejdsgange har betydet en reduktion i ventetiden fra gennemsnitligt 24 minutter til gennemsnitligt 21 minutter. De bedste resultater er set for de 5 % af patienterne, der venter længst. Hvor den længste ventetid tidligere lå på 162 minutter, er den nu reduceret til 124 minutter.

Forbedringerne er sket gennem tre store omlægninger i arbejdsgangene: Der er indført en oversigtstavle, der viser hvordan hvert afsnit håndterer deres patientflow. De yngre lægers arbejdstider er ændret, sådan at der er flest læger, når patientflowet er størst. Og der er indført en teamstruktur, der blandt andet betyder, at de unge læger har nemmere adgang til rådgivning fra ældre kolleger.

Ændringerne er gennemført ved hjælp af småskalatest (PDSA), og processen er gennemført i løber af et halvt år.

Resultaterne og en beskrivelse af forbedringsarbejdet er offentliggjort i BMJ Open Quality.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Improving the wait time to consultation at the emergency department

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5759711/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29333496

Find mere om