10 enheder deltager i Fremfærd-projektet Sikker sundhed for borgere med demens, som fokuserer på at styrke personalets kompetencer i at arbejde målrettet med arbejdsgange og redskaber til at forbedre sundheden og patientsikkerheden for borgere med demenssygdomme.
En af de enheder er fra Plejehjemmet Montebello i Helsingør Kommune, og her er afsnitsleder Sille Lund glad for, at Montebello er med i projektet, hvor de både får faglig viden og værktøjer fra Nationalt Videnscenter for Demens og anvender forbedringsmetoder med støtte og vejledning fra PS!.
Montebello har tidligere deltaget i I sikre hænder, så de kender forbedringsmetoderne:
– Siden vi begyndte med projekt I sikre hænder i 2017 har vi vidensdeling hver dag, hvor vi mødes og triagerer. Så vi har allerede en platform, hvor det var oplagt at lægge det nye fokus ind. Vi har en tavle i vores grupperum, hvor vi har patientsikkerhedskalender, pdsa’er, driverprogram og lommekort hængende, fortæller Sille Lund.
Det er her, vi ved, at vi får kvalitet ind i arbejdet, fordi vi ikke arbejder ud fra en prototype, men afprøver, hvad der rent faktisk virker så det bliver meningsfuldt.
Sille Lund, afsnitsleder, Plejehjemmet Montebello
På Plejehjemmet Montebello har de fokus på hurtigere at kunne identificere smerter og dermed iværksætte handlinger hos borgere med demens. Til det formål bruger de bl.a. lommekort om ændret adfærd fra Nationalt Videnscenter fra Demens.
– Brugen af disse lommekort har bevirket, at vi i dag arbejder langt mere systematisk med tidlig opsporing – hvilket jo er en stor gevinst. For at få en fælles forståelse for, hvad der menes med ændret adfærd, har vi på vores daglige møder indledningsvis set ”ABC demens-smerter”-videoen fra Videns center for demens. De er både meget visuelle og lette at tilgå og spørgsmålene undervejs giver nogle gode snakke, siger Sille Lund.
Læs om Sikker sundhed for borgere med demens
Vild med den måde at arbejde på
Ifølge afsnitslederen på Plejehjemmet Montebello giver det rigtig god mening at bruge forbedringsmetoder til at sikre systematikken og implementeringen af den viden og værktøjer, de får fra Nationalt Videnscenter for Demens.
– Jeg er vild med den måde at arbejde på. Jeg kan godt lide systematikken i det. Og på en eller anden måde kendetegner den måde at arbejde på også et stærkt fagligt fællesskab. Metoden bygger på en høj grad af medinddragelse, fordi alle fagligheder er med og byder ind på vores daglige møder. Det er med til at øge trivslen og giver en god energi, siger Sille Lund.
På Plejehjemmet Montebello arbejder de også med, hvordan de bedst kan bruge screeningsredskabet MAI-10, som de er blevet introduceret til af Nationalt Videnscenter for Demens. Sille Lund anslår, at de indtil videre har gennemført 12 pdsa’er for at finde ud af, hvordan de bedst kan afdække, om den ændrede adfærd hænger sammen med smerter.
Jeg er vild med den måde at arbejde på. Jeg kan godt lide systematikken i det. Det er med til at øge trivslen og giver en god energi
Sille Lund, afsnitsleder, Plejehjemmet Montebello
Sille Lund er ikke i tvivl om gevinsten ved at arbejde på denne måde:
– Det er her, vi ved, at vi får kvalitet ind i arbejdet, fordi vi ikke arbejder ud fra en prototype, men afprøver, hvad der rent faktisk virker, så det bliver meningsfuldt. Det har gjort en stor forskel ikke mindst på grund af afprøvningerne, men også fordi metoden medtænker arbejdsgange, så vi sikrer fastholdelse. Jeg har været leder i mange år, og den her måde at arbejde på bidrager til en stærk faglig, motiverende og nysgerrig kultur.
Læs også: Ud med kaffe og ind med grød giver bedre nattesøvn
Viden bliver omsat til praksis
PS!’ måde at implementere viden på har undervisningskonsulenter fra Nationalt Videnscenter for Demens fået øjnene op for igennem projektet.
– Det har været fantastisk og tankevækkende at opleve, hvor meget det giver, at vi kan komme med nedslagspunkter vidensmæssigt, som ved hjælp af selskabets metoder bliver efterprøvet i praksis og omsat til handlinger med det samme. Det kommer ud i arbejdsgangene og ud i hænderne. Det gør noget godt for projektet, for så sikrer vi, at den viden, vi kommer med, er brugbar i praksis, siger Elsebeth Glipstrup, der er uddannelseskonsulent.
Efter samarbejdet med PS! har vi fået et ønske om at lave flere forløb, der er implementeringsstærke.
Hanne Friberg, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens
Efter samarbejdet med PS! har det hos undervisningskonsulenterne affødt et ønske om at have større fokus på selve implementeringen i fremtidige projekter.
– Efter samarbejdet med PS! har vi fået et ønske om at lave flere forløb, der er implementeringsstærke. Den metode med forbedringsmodellen kan noget andet, for det handler ikke kun om viden, men også om det metodiske arbejde med implementering, siger uddannelseskonsulent Hanne Friberg og fortsætter:
– Jeg er især blevet begejstret for at følge data over tid. Gennem data kan vi se resultaterne, og at arbejdet virkelig rykker. Vi kan fx følge med i, at der er færre, der får antipsykotika, færre der har adfærdsforstyrrelser og flere får bedre nattesøvn.
Stærke kræfter kommer borgerne til gavn
Det er stærke kræfter, der er gået sammen om at skabe sikker sundhed for borgere med demens. PS! og NVD er eksperter inden for hver sit område.
– PS! har stærke kompetencer inden for patientsikkerhed og har stor erfaring i at omsætte viden til praksis ude på arbejdspladserne. Nationalt Videnscenter for Demens har faglige kompetencer inden for demens og et stærkt strategisk fokus på bedre sundhed for mennesker med demens, siger Gundhild Valdemar, der er centerleders hos NVD.
Begge organisationer mener, at det har været et frugtbart samarbejde.
– Det er virkelig et stærkt samarbejde, der viser, at det kan lade sig gøre at forbedre kvaliteten for personer med demens, når viden kombineres med systematiske metoder, siger Inge Kristensen, direktør i PS!.
– Der er stærk synergi i et strategisk samarbejde mellem PS! og NVD med henblik på at implementere nye og bedre arbejdsgange med fokus på patientsikkerhed og bedre sundhed for mennesker med demens i samarbejde med personale og ledere i kommuner og regioner, siger Gunhild Valdemar.
