Indikatorer og måleplan – gør data anvendeligt i forbedringsarbejdet
At indsamle data til et forbedringsprojekt er afgørende for forbedringsteamet, for at finde ud af om de forandringer, der er sat i gang, har ført til reelle forbedringer. I forbedringsarbejdet bruges indikatorer; resultat-, proces-, og ulempeindikatorer. Det er vigtigt, at I definerer jeres indikatorer, og her kan I bruge en måleplan.
Hvad kan I opnå med indikatorer og måleplan?
Formålet med at vælge indikatorer og beskrive disse i en måleplan er at sikre en dataindsamling, der kan bruges i forbedringsarbejdet. Arbejdet med data er en essentiel del af forbedringsarbejdet og kan give svar på, om den forandring, I iværksætter, er en forbedring.
Formålet med en tydelig definition af indikatorer er at sikre en stabil dataindsamling gennem hele forbedringsprojektet.
Hvornår er indikatorer og måleplan velegnet?
I skal udvælge og definere indikatorer så tidligt som muligt. Allerede når I vælger jeres mål, kan det være en god idé at overveje, hvordan I kan måle, om I når målet.
Hvem er indikatorer og måleplan relevant for?
Udvælgelse og definition af indikatorer er relevant for ledere og medarbejdere med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed.
Hvordan bruges indikatorer og måleplan?
Der er 7 trin i processen med at arbejde med målinger i forbedringsarbejde.
1. Bestem et mål
Læs mere om målsætning – SMART-mål
2. Vælg indikatorer
I forbedringsarbejde skal I arbejde med indikatorer. En indikator beskriver kvaliteten af det, I måler på. Der bruges 3 forskellige typer af indikatorer:
- Resultatindikator: Det er en måling af målet for jeres projekt. Denne indikator kaldes for borgerens og patientens stemme.
- Procesindikator: Det er en måling af de nye arbejdsgange, I skal implementere. Denne indikator kaldes for systemets stemme. I kan finde procesindikatorerne i de sekundære drivere i jeres driverdiagram.
- Ulempeindikator: Det er en måling af de bekymringer, der kan være ved jeres projekt. Kan det fx påvirke noget andet på en negativ måde? Denne indikator kaldes for kritikerens stemme.
De 3 typer af indikatorer beskrives som en familie af indikatorer, fordi man følger de 3 forskellige typer af målinger samlet. En god tommelfingerregel er, at I skal have:
- 1-2 resultatindikatorer
- 2-3 procesindikatorer
- 1-2 ulempeindikatorer.
3. Definér indikatorer
Det er vigtigt, at I definerer jeres indikatorer præcist. Dette giver mulighed for, at dataindsamlingen foregår stabilt, også når I er flere involveret i dataindsamlingen.
I skal definere følgende dele:
- Indikatornavn
- Type (resultat, proces, ulempe)
- Formål
- Tællerdefinition
- Nævnerdefinition
- Dataindsamling og -behandling
- Opgørelsesperiode (dagligt, ugentligt, månedligt)
- Analyse og præsentation (seriediagram, kontroldiagram).
I kan bruge en måleplan til at definere jeres indikatorer.
4. Indsaml data
Indsaml data, som I har beskrevet i handleplanen.
5. Analysér data
Følg data i seriediagrammer og analysér, om der er tale om tilfældig eller ikke-tilfældig variation.
6. Bestem handling
På baggrund af analysen skal I tage stilling til det videre skridt i jeres forbedringsarbejde.
7. Gentag trin 4- 6
Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I bruger indikatorer og måleplan?
Uklare definitioner! Hvis definitionerne på indikatorerne bliver uklare, vil det påvirke visningen af data i seriediagrammer. Der vil komme udsving i graferne, som ikke skyldes udsving i arbejdsgangene, men udsving i dataindsamlingen.
Det er derfor vigtigt at definere indikatorerne meget præcist. Forestil jer, at I skal lave en opskrift, som andre kan følge, uden at I står ved siden af og hjælper.
Læs mere
Kilder
Anhøj, J. (2015). Kompendium i kvalitetsudvikling.