SMART-mål – sæt retning for jeres forbedringsindsats

Et SMART-mål skal bruges til at sætte en tydelig retning for jeres forbedringsindsats. Det skal være Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realiserbart og Tidsafgrænset.
Illustration: Liv Nørregaard Skøtt

Hvad kan I opnå med SMART-mål?

Formålet med SMART-mål er at skabe en tydelig retning for forbedringsindsatsen.

SMART-målet svarer på det første spørgsmål i Forbedringsmodellen: ”Hvad ønsker I at opnå?”.

Læs om Forbedringsmodellen

Hvornår er SMART-mål velegnet?

SMART-målet fastsættes i begyndelsen af forbedringsindsatsen. På baggrund af jeres viden om kvalitetsbristen fastsætter I – i samarbejde med forbedringsteamet – et SMART-mål.

SMART-målet følges løbende ved hjælp af data.

Læs om læring af data

Hvem er SMART-mål relevant for?

SMART-målet kan bruges af ledere, medarbejdere med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed samt medarbejdere i praksis, der er involveret i lokalt forbedringsarbejde.

Hvordan bruges SMART-mål?

Målet skal udarbejdes i samarbejde med ledere og medarbejdere, der skal være en del af forbedringsindsatsen.

SMART står for:

  • Specifikt

Vær konkret ift. fastsættelse af, hvad det er, I ønsker at opnå.

  • Målbart

Kan det måles og i så fald hvordan?

  • Ambitiøst

Hvad er det højeste mål, I stræber efter?

  • Realiserbart

Er der FAGLIGE årsager til, at I ikke kan nå det ambitiøse mål?

  • Tidsafgrænset

Fastsæt en konkret dato, hvor I skal have nået målet.

Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I bruger SMART-mål?

Målet er for overordnet

Der er mange eksempler på mål, der er meget overordnede, fx ”Borgeren skal være i centrum”. Dette er meget uspecifikt, og det giver ikke en retning for forbedringsindsatsen. SMART-målet skal være så specifikt, at alle ved, hvor I er på vej hen.

Målet er uambitiøst

Det kan være utrygt at fastsætte et meget ambitiøst mål, og derfor fastsættes mål ofte lavere end det, forbedringsteamet egentligt drømmer om. Dette kan også skyldes, at I ikke vil skræmme kollegerne væk ved at stræbe for højt.

Hvis I er i tvivl, om jeres mål er ambitiøst nok, så kan I prøve at lave ”mormor-testen”: Hvis målet er 80 %, er det så ok, hvis jeres mormor er blandt de 20 %, der ikke skal have den korrekte pleje?

Hvis I er bekymrede for, at det ambitiøse mål skræmmer kollegerne væk, så kan I med fordel bruge delmål, hvor I aftaler at fejre resultaterne undervejs.

Tidsafgrænsningen er for lang

Målet skal bruges til at skabe motivation til at gøre noget på en anden måde, og det er derfor vigtigt, at tidsafgrænsningen ikke er for lang. Hvis I skal opnå målet om 5-10 år, så motiverer det ikke jeres kolleger til at gå i gang med ændringerne nu.

Målet indeholder forklaring på, hvordan målet opnås

Det kan være fristende at skrive, hvordan I vil opnå målet som del af jeres mål, fx ”100 dage uden forebyggelige indlæggelser ved hjælp af indførelsen af triagering”.

Ofte skal der ikke kun én ting til, for at I opnår målet, og der er derfor en risiko for, at I oversimplificerer indsatsen ved at skrive denne ene ting ind i målet. Et SMART-mål skal kun indeholde målet. Hvordan I så vil opnå målet, fremgår af jeres forandringsteori i driverdiagrammet.

Læs om driverdiagram

Eksempler på brug af SMART-mål

I forbedringsprogrammet I sikre hænder er der fastsat SMART-mål for alle de faglige indsatser, der er beskrevet i pakkerne. Derudover har hver af de deltagende enheder fastsat SMARTe delmål for deres lokale arbejde.

Læs om I sikre hænder

I projektet Sikker Sammenhæng var der fastsat 3 overordnede mål for den tværsektorielle forbedringsindsats.

Læs om Sikker Sammenhæng

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.