I kontakten med sundhedsvæsenet er mange borgere i ældreplejen udsat for tryksår, medicineringsfejl og andre utilsigtede hændelser og skader. En del af skaderne medfører sygehusindlæggelser, som kunne have været undgået. Det nedsætter livskvaliteten hos borgerne, men er også en dyr affære for samfundet.
33 af landets kommuner har vist, at det ikke behøver at være sådan: at tryksår, medicinfejl og andre utilsigtede hændelser kan undgås.
Det har de gjort gennem forbedringsprogrammet I sikre hænder, der har til mål at øge borgernes sikkerhed og forbedre kvaliteten på de danske plejehjem og i hjemmeplejen ved at reducere antallet af medicinfejl, tryksår, fald, uplanlagt vægttab, infektioner og forebyggelige indlæggelser. Programmet har bl.a. resulteret i, at mange steder har opnået 500 og 600 dage uden medicinfejl og tryksår.
– Jeg har fulgt ’I sikre hænder’ i en årrække og er glad for at se, at flere og flere kommuner har deltaget i programmet. Kommunerne har opnået flotte resultater og er med til at vise, hvordan man i praksis kan øge kvaliteten i ældreplejen til gavn for både borgere og personale. Det er godt gået, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og fortsætter:
– De mange ældre, som er i kontakt med den kommunale syge- og ældrepleje, har krav på en pleje og behandling af høj kvalitet. Derfor er det også helt afgørende, at man i det nære sundhedsvæsen kan reducere fx medicinfejl, infektioner og tryksår, så man styrker patientsikkerheden og forebygger sygehusindlæggelser.
Sundhedsministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag I sikre hænder, hvor 3. runde blev afsluttet ved udgangen af marts 2023.
Læs også: Borgernes sikkerhed i ældreplejen er højnet i 15 kommuner
Kommunerne har opnået flotte resultater og er med til at vise, hvordan man i praksis kan øge kvaliteten i ældreplejen til gavn for både borgere og personale.
Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V)
I sikre hænder begyndte med 5 pilotkommuner i 2013, udvidede i 2016 med 13 kommuner, og i efteråret 2020 kom yderligere 15 kommuner med i forbedringsprogrammet.
I sikre hænder er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Runde: Beløb: Bevilling:
I sikre hænder 1: 24,6 mio. kr. Sundhedsministeriet, KL, Pharmakon
I sikre hænder 2: 19,1 mio. kr. Sundhedsministeriet
I sikre hænder 3: 16,1 mio. kr. Sundhedsministeriet
Dertil kommer det, at der i finansloven for 2019 var afsat 5 mio. kr. til, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed kunne udvikle og afprøve en metode i regi af I sikre hænder med henblik på at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring hos borgere i ældreplejen.
I forbedringsprogrammet har kommunerne arbejdet med de fokusområder, der har været størst behov for hos dem. Dog har alle i I sikre hænder 3 arbejdet med medicinsikkerhed, heriblandt sikker medicinering af borgere med demens.
Find information om og metoder, materialer og forbedringsideer fra I sikre hænder på isikrehænder.dk
Borgernes sikkerhed i ældreplejen er højnet
Erfaringer fra kommunerne viser, at I sikre hænder er med til at sikre borgerne en sikker pleje og behandling, og at en målrettet indsats kan mindske antallet af fejl og utilsigtede hændelser.
500 dage og 600 dage uden medicinfejl har flere kommuner mange steder. Rigtig mange enheder er oppe på 100, 200, 300 og 400 dage uden medicinfejl. Et enkelt sted er de oppe på lidt over 4 år med kun 11 medicinfejl, der kræver lægekontakt. Opgørelser fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser viser, at størstedelen af hændelserne omfatter medicin, og derfor er kommunernes arbejde i den grad kærkommen.
Flere kommuner har mange steder 500 og 600 dage uden tryksår. Sønderborg Kommune har bl.a. regnet ud, at siden de begyndte at arbejde systematisk med tryksårspakken i 2013, har de frigjort ressourcer svarende til 2,6 mio. kr. årligt pga. færre tryksår. Enkelte kommuner har endda rundet 1000 dage uden tryksår. På et enkelt plejehjem i Greve Kommune er det over 5 år siden, at der har været et tryksår.
Man bliver forbavset efter 30 år i faget, at man kan lære så meget. Vi har lært metoder til at gøre arbejdsgangene bedre, mere simple og hurtigere. Jeg er glad og stolt over, at vi har fået forbedret sikkerheden for vores beboere.
Muamer Alomerovic, social- og sundhedsassistent, Skrænten på Trongården, Gribskov Kommune
Forebyggelige indlæggelser, uplanlagte vægttab og fald er det også lykkedes flere mange steder i kommunerne at undgå i over 200 dage.
– Tallene viser, at der er sket varige forbedringer til gavn for borgerne. Der er masser af værdighed for borgerne i at undgå indlæggelser, fald, tryksår og medicinfejl. Ligesom det skaber større livskvalitet hos de ældre, når de ikke er hæmmet af skader og smerter eller får nedsat funktionsevne, og derfor har sværere ved at klare sig selv, fortæller Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Medarbejderne får større arbejdsglæde og faglig stolthed
I sikre hænder har ikke kun øget sikkerheden for borgerne, men også arbejdsglæden og motivationen for medarbejderne ved at skabe faglig stolthed, ejerskab og sammenhold.
– Man bliver forbavset efter 30 år i faget, at man kan lære så meget. Vi har lært metoder til at gøre arbejdsgangene bedre, mere simple og hurtigere. Jeg er glad og stolt over, at vi har fået forbedret sikkerheden for vores beboere, siger Muamer Alomerovic, social- og sundhedsassistent på Skrænten på Trongården i Gribskov Kommune.
– Personligt føler jeg mere ejerskab og medansvar for arbejdspladsen. Nu ser jeg mere konstruktivt på vores problemer. Vi ved, hvad vi skal, og vi ved, at vi kan løse de opgaver. Det har været rigtig godt for mig og skabt meget bedre arbejdsglæde, fortæller social- og sundhedsassistent Karen Nielsen ved hjemmeplejen Thorsvej i Holstebro Kommune.
Der er også set en betydelig reduktion i sygefraværet i en række af de deltagende kommuner, ligesom rekruttering og fastholdelse af medarbejderne er blevet væsentligt forbedret flere steder.
· ”Det er en måde, vi er begyndt at tænke på – helt naturligt. Vi har fået en kulturændring, hvor fokus er gået fra en fejlfindingskultur til en lærings- og udviklingskultur. Vi forstår nu data, og det giver mening for os at arbejde med det. Vi har fået et motiveret og engageret team.”
· ”Da vi begyndte at indsamle data, kunne vi pludselig se effekten af vores arbejde. Motivationen blev øget drastisk. Hele afdelingen kan se, at vores forbedringsarbejde gør en forskel for vores borgere.”
· ”Det er meget gavnligt for patientsikkerheden. Det giver en faglig stolthed at se, at man kan forbedre det for borgerne ved hjælp af metoder.”
· ”Det giver mere glæde, at man kan hjælpe borgerne rigtigt på den rigtige måde. Der er ikke de samme frustrationer, da man ikke længere føler sig usikker, når man skal ud til borgerne.”
· ”Personligt føler jeg mere ejerskab og medansvar for arbejdspladsen. Nu ser jeg mere konstruktivt på vores problemer. Vi ved, hvad vi skal, og vi ved, at vi kan løse de opgaver.”
· ”Vi er overraskede over, hvor meget vi har nået. Vi har været med i nogle projekter før, hvor det ikke endte ud i et håndgribeligt produkt. Vi er nået langt. Tidlig opsporing kører i hele kommunen nu, og det havde vi måske ikke troet, var muligt.”
· ”Systematikken fra I sikre hænder breder sig til andre områder af plejen og vores kvalitetsarbejde, og det gør, at vi er meget opmærksomme på vores arbejdsgange og kvaliteten af disse. Systematikken har gjort, at rigtig mange af vores enheder har opnået gode resultater.”
Kommunerne har fået centrale kompetencer til fremtidens sundhedsvæsen
Gennem I sikre hænder har medarbejdere og ledere lært forbedringsmetoder til at skabe systematiske arbejdsgange, at indsamle og analysere data og have et løbende fokus på læring og udvikling.
Programmet har været med til at sikre kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne, og derfor bør I sikre hænder udbredes til alle landets kommuner.
Christian Harsløf, direktør, KL
Kommunernes arbejde er et vigtigt skridt på vejen til at sprede en sikkerheds- og forbedringskultur til hele landets ældrepleje, mener Inge Kristensen:
– Kompetencer i at skabe forbedringer, systematiske arbejdsgange og læringskultur bliver i de kommende år centrale i kvalitetsarbejdet på ældreområdet. Det er metoder, som har potentiale til at sikre borgerne ydelser af høj kvalitet, samtidig med at uhensigtsmæssige arbejdsgange og spild fjernes, siger Inge Kristensen.
Læs mere om I sikre hænder på projektsiden for forbedringsprogrammet
Resten af landets kommuner kommer ikke med i I sikre hænder
På nuværende tidspunkt tegner det ikke til, at de resterende 65 kommuner får mulighed for at deltage i forbedringsprogrammet, da der ikke er finansiering til flere runder.
Efter at have set de gavnlige effekter, som programmet har skabt for borgere og medarbejdere, ærgrer KL og PS! sig på resten af kommunernes vegne.
– Vi er kede af, at der ikke er udsigt til at videreføre forbedringsprogrammet, og flere kommuner derfor ikke får mulighed for at komme med i I sikre hænder. Med programmet har vi fundet en metode til at reducere medicinfejl, fald, infektioner, uplanlagt vægttab og forebyggelige indlæggelser og højne borgernes sikkerhed. Programmet har været med til at sikre kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne, og derfor bør I sikre hænder udbredes til alle landets kommuner, udtaler Christian Harsløf, direktør i KL.
– Det er sin egen lille skandale, at I sikre hænder lukker og slukker. Den sidste runde af I sikre hænder med 15 kommuner har kostet 16 mio. kr. over tre år. Det kan næppe kaldes en stor investering i kvalitetsudvikling, slet ikke sammenlignet med udgifterne til tilsyn, som måles i trecifrede millionbeløb – hvert år. Vi har behov for et permanent fokus på kvalitetsudvikling i kommunerne. At vende og vænne en hel kommunal sektor til at arbejde med kvalitetsudvikling kræver tid og afprøvninger og kan ikke tvinges igennem med kontrol, databaser eller strukturændringer, slår Inge Kristensen fast.
Læs Inge Kristensens blogindlæg: “Vi skal ikke være ‘I sikre hænder’ mere…”
