Der er brug for større fokus på implementering

Gennem de seneste tre årtier har forskning produceret store mængder af viden inden for patientsikkerhed. Alligevel har vi ikke forbedret patientsikkerheden ret meget, blandt andet fordi der mangler fokus på implementering. Det var en af pointerne, da forskningsleder Marianne Lisby ved den nylige patientsikkerhedskonference gav en status på området. Blandt løsningerne kan være nye forskningsdesign, hvor implementering tænkes ind fra starten.

For tre årtier siden viste det såkaldte Harvard-studie, at utilsigtede skader i sundhedsvæsenet er både hyppige og ofte forebyggelige. Studiet var en af de publikationer, der var med til at starte moderne patientsikkerhedstankegang.

I 2023 kom en opfølgende undersøgelse – også med deltagelse af Harvard-forskere, og den viser, at i 25 % af hospitalsforløb, sker mindst en utilsigtet hændelse, hvoraf en fjerdedel kunne være forebygget. Og blandt de forebyggelige hændelser var 30 % alvorlige.

Tallene blev fremlagt i forbindelse med patientsikkerhedskonferencen 2026 ved en workshop om forskning af Marianne Lisby, der er lektor og forskningsleder, Center for Akutforskning, Aarhus Universitet & Aarhus Universitetshospital.

Hun konkluderede, at efter mere end 30 års indsats har vi stadig problemer inden for patientsikkerhed. Sundhedsvæsenet er i mellemtiden blevet mere komplekst, så selv om nogle områder er forbedret, er nye risici kommet til.

Meget viden er produceret

Der er siden årtusindeskiftet produceret store mængder af viden om, hvordan patientsikkerhed kan forbedres generelt og på specifikke områder.

Marianne Lisby har gennemført en overordnet søgning i PubMed på ”Patient Safety” og ”interventioner”, og den viser, at der gennem de sidste 25 år er foretaget:

  • 815 systematiske review inden for patientsikkerhedsområdet (oversigter over studier indenfor patientsikkerhedsinterventioner)
  • 657 lodtrækningsstudier/randomiserede klinisk kontrollerede undersøgelser
  • 939 kliniske studier – dvs. studier der fx bruger før/efter design (dvs. studier med lavere evidensniveau)

Et iransk studie fra 2022 giver en oversigt over systematiske review af patientsikkerhedsinterventioner i perioden 1977-2021. I de 76 inkluderede studier fandtes 8 forskellige kategorier af interventioner. Den hyppigste var interventioner til reduktion af medicinfejl, der udgjorde 2/3. Mange af studierne viste signifikant effekt. Forskerne konkluderer, at der mangler fokus på implementering af de løsninger, der har dokumenteret effekt.

Det var en pointe, som også blev fremhævet af Jason Leitch, tidligere National Clinical Director i det skotske sundhedsvæsen og nu Senior Fellow hos Institute for Healthcare Improvement (IHI), der var keynotetaler ved patientsikkerhedskonferencen.

Hybride forskningsdesign

Derfor er der brug for nye typer af forskningsdesign, der kombinerer effektmålinger med samtidig implementering af interventionen, sagde Marianne Lisby ved workshoppen.

Hvor man tidligere har set implementering som noget, der kommer efter evidens, er man begyndt at udvikle hybride studiedesigns, kaldet effectiveness-implementation hybrid designs, hvor man samtidig undersøger både, om en intervention virker, og hvordan den kan implementeres ude i virkelighedens sundhedssystemer.

Et eksempel på et studie der anvender hybridt design er fx det danske WALK-Cph,der undersøger mobilisering af ældre indlagte patienter. Både interventioner og implementeringsstrategier er udviklet i tæt samarbejde med klinikere og patienter. Studiet undersøger effekten af interventionerne, og samtidig hvordan de kan fungere i en hverdag på hospitalet.

Fremtidens udfordringer

Marianne Lisby gennemgik også en artikel, skrevet af af to meget erfarne patientsikkerhedsforskere, amerikanske Gordon Schiff og canadiske Kaveh Shojania med referencer til én af patientsikkerhedens fædre, Lucian Leape.

De ser tilbage på udviklingen af patientsikkerhed og oplister, hvad de ser som de vigtigste udfordringer for fremtiden. Eksempler på de punkter, som de to forfattere fremhæver, er at beslutningsstøtte skal styrkes, samtidig med at alarmtræthed skal forebygges, der skal sikres pålidelig opfølgning og tracking af testsvar, henvisninger og follow-up, og diagnosesikkerhed skal prioriteres.

Ny bog om implementering i praksis

I en ny antologi – ”Implementering i praksis – hvordan viden bliver til handling i sundhed” – giver en række profiler i og omkring sundhedsvæsenet deres bidrag til, hvordan man kan få implementering til at lykkes i praksis. Forbedringsredskaber, adfærd, fejlfinding, faldgruber, ledelse, flow, data og skalering er blot nogle af elementer skribenterne kaster lys på i forhold til implementering.
Direktør Inge Kristensen og vicedirektør Vibeke Rischel, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er redaktører af bogen og medforfattere til flere kapitler. Bogen er udgivet af FADL’s Forlag.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer 4-5 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt

Find mere om