Dette blogindlæg er oprindeligt bragt i CareTech den 1. november 2023.
Indførsel af digitale løsninger er udråbt som frelseren i et presset sundhedsvæsen. Og digitale løsninger har da også et mere end stort potentiale til at bidrage til en helt nødvendig innovation i sundhedsvæsenet. Desværre er det ikke nok, at teknikken fungerer. Den organisation og de mennesker, der både skal være modtagere af en digitalt understøttet løsning, og de medarbejdere, der skal interagere med eller betjene løsningerne i sundhedsvæsenet, er mindst lige så vigtige for at forløse potentialet.
Men ofte bliver implementeringen glemt, overset eller undervurderet i udvikling og anskaffelse af digitale løsninger. Dermed opnår man – i bedste fald – ikke det potentiale, der kunne indfries. I værste fald bliver løsningerne medvirkende til øget patientusikkerhed og ulighed i sundhed.
Videokonsultationer er et eksempel. Det er relativt udviklet teknologi, men hvis wi-fi ikke fungerer, hvis personale eller borgere ikke kan tilgå link eller ikke er oplært, hvis det anvendes i situationer, det ikke er beregnet til osv., ja, så sker der det, man i patientsikkerhedssprog kalder utilsigtede hændelser.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har i de seneste år haft fokus på, hvad der skal til for at implementere teknologiske løsninger sikkert.
Vi tager udgangspunkt i en taksonomi kaldet ”Sociotehcnical Work System”, som er udviklet af den amerikanske professor Hardeep Singh:
Centralt i modellen er, at teknologien skal være sikker, men også at teknologien skal anvendes sikkert, og at den som udgangspunkt skal udvikles til at styrke patientsikkerheden.
Fordelene ved teknologierne bliver ofte beskrevet, men som vi her erfaret gennem flere projekter og studier, kan der også opstå alvorlige faldgruber. Derfor kommer her fem gode råd til at undgå at falde i dem.
1. Fungerer det i praksis?
Først og fremmest ved vi reelt ikke ret meget om effekterne af teknologi på patientsikkerhed. Vi har brug for bedre data. Dog er det vigtigt at erindre, at det, der fungerer godt i en forskningssammenhæng, ikke nødvendigvis bare kan implementeres i driften.
2. Brug tid på at teste
Derfor er det vigtigt at indtænke implementering fra begyndelsen. Brug en systematisk metode til udvikling og implementering, og sæt lige så mange ressourcer af til træning og afprøvninger i den praksis, løsningen skal indgå i, som til selve den tekniske løsning.
Desuden bør man inddrage brugerne og borgerne i udvikling af såvel teknologien, som i hvordan den anvendes. Manglende eller dårlig kommunikation er årsag til mange utilsigtede hændelser. Brugere og borgere kan spotte, hvordan det kan undgås.
2. Brug tid på at teste
Opsaml læring af, hvad der går galt, og hvad der går godt, og inkorporér det.
4. Hvis det er for godt til at være sandt…
Anvend en vurdering af risici – risikostratificering – af brugerne og teknologier, herunder om der er uønskede afledte konsekvenser af at indføre en given teknisk løsning. Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldte rebound-effekter, og det bør udbredes til uønskede effekter af teknologiske løsninger.
Til dette hører at tøjle den optimisme-bias, der ofte følger med teknologiske løsninger: Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det som regel for godt til at være sandt, og det kan være rigtig svært at rulle tilbage, hvis man har indført utilstrækkelige løsninger.
Nogle EPJ-systemer er gode eksempler på problematiske løsninger og utilstrækkelig mplementering. Et andet eksempel er udviklingen af diagnostiske tests, der vil sende tusindvis af raske mennesker ind i sundhedsvæsenet med falsk positive eller uklare svar.
5. Risikerer I at overkomplicere?
Design to staff: Den knappeste ressource i sundhedsvæsenet specifikt og i samfundet som helhed er, hvem der skal løse opgaverne i fremtiden.Teknologien skal reelt kunne frigøre ressourcer og ikke – som det desværre ofte er tilfældet nu – løse nogle udfordringer, men samtidig tilføje ny kompleksitet for borgerne – og for medarbejderne.
Alternativet bliver dyrt
Hvis ikke man indtænker ovenstående forhold bliver det nemt ligesom at hente lægemidlerne på apoteket, men undlade at spise dem, eller at købe fitnessabonnementet uden at tage til træning: Det virker ikke, og det er dyrt!
Udviklingen af teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet går en spændende tid i møde, og potentialet til bl.a. prædiktion, beslutningsstøtte ved diagnosticering og distanceløsninger, er enormt. Men det skal gøres rigtigt. Potentialet for spændende, men også nødvendige, samarbejder, hvor flere fagligheder skal arbejde sammen med brugerne (medarbejdere OG borgere) er stort, og skal gribes, hvis potentialet skal forløses.
Så en varm og indtrængende opfordring til at indtænke patientsikkerhed, robuste arbejdsgange og ”the human side of change” ind i den fremtidige udvikling af digitale løsninger til sundhedsvæsenet, hvad enten det er til hospitaler eller til pleje i eget hjem.
Referencer:
Telemedicin og patientsikkerhed
Artikel: Videokonsultationer hitter under corona – men pas på patientsikkerheden
Pigosso, Daniela C. A. (PI) Towards the prevention of rebound effects within complex socio-technical systems
