Ældre demente klarer op og får det bedre, når den antipsykotiske medicin seponeres. Nogle borgere bliver så gode, at de næsten er for gode til plejehjem. Det var oplevelsen på Bakkegården demensboliger i Gladsaxe Kommune, da enheden deltog i afprøvning af Sundhedsstyrelsens guide til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Afprøvningen skete i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der bidrog med metoder til omstilling og forbedringer.
Trods anbefalinger om det modsatte, er der fortsat mange mennesker med demens, der behandles med antipsykotika. Behandlingen kan give alvorlige bivirkninger og øget dødelighed, og effekten er i bedste fald beskeden, fremgår det af Sundhedsstyrelsens guide.
Nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er et af de punkter, der er på dagsordenen ved DemensDagene 2026, der afholdes i Odense den 7.-8. maj.
Målet er halvering
”Den Nationale Demenshandlingsplan 2025”, der udkom i 2016, satte et mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Det skulle ske gennem en forbedret pleje- og behandlingsindsats. Forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens har i en årrække ligget stabilt omkring 20 %. Blandt beboere med demens på plejehjem var det i 2021 mere end hver fjerde, der fik antipsykotika.
Nyere tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at forbruget af antipsykotisk medicin i behandlingen af mennesker med demens er faldet i 2024, men endnu ikke halveret.
Psykosociale indsatser
I slutningen af 2023 inviterede Sundhedsstyrelsen plejeenheder og kommuner til at deltage i en afprøvning af en guide, der skulle nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
9 plejeenheder fordelt på 7 kommuner har i perioden marts 2024 til februar 2025 deltaget i et forløb, organiseret af Sundhedsstyrelsen, med afsæt i guiden og Forbedringsmodellen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har sammen med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold leveret faglig og metodisk sparring til de 9 enheder.
I stedet for den antipsykotiske medicin anbefaler Sundhedsstyrelsen, at principperne for personcentreret omsorg eller andre psykosociale eller socialpædagogiske indsatser anvendes for at forebygge adfærdsmæssige eller psykiske symptomer. På den måde kan man skabe tryghed og trivsel for mennesker med demens og deres pårørende og et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne i ældreplejen.
Flere får plan for udtrapning
En erfaringsopsamling efter projektets afslutning viser, at seponering af antipsykotisk medicin hos mennesker med demens er den kompleks opgave, der kræver tålmodighed, vedholdenhed og systematik. For de 9 enheder tilsammen lykkedes det at seponere den antipsykotiske behandling for 17 borgere, der var i fast behandling med medicinen.
På Bakkegården demensboliger var det en positiv oplevelse at arbejde med projektet. Det lykkedes at reducere andelen af borgere, der fik antipsykotisk medicin fra 22 % til 6,5 %.
Nogle borgere fik det bedre uden den antipsykotiske medicin. For andre borgere var det status quo, men stadig bedre at undvære medicinen.
En af de erfaringer, der blev gjort på Bakkegården var, at når nye borgere fx fra midlertidige pladser var i behandling men antipsykotisk medicin, var der sjældent lagt en plan for udtrapning. Derfor inviterede de – på anbefaling fra PS! – hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, midlertidige pladser og praktiserende læger med til fællesundervisning i kommunen. Og det var efterfølgende oplevelsen på Bakkegården, at flere borgere nu får en udtrapningsplan, eller at man helt undgår antipsykotika.
Tidlig opsporing af fysisk sygdom
PS! har også arbejdet for at øge patientsikkerheden for borgere med demens i projektet Sikker sundhed for borgere med demens i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens.
Formålet med projektet var at styrke personalets kompetencer i at skabe arbejdsgange, der sikrer forebyggelse af fysisk sygdom hos borgere med demens.
Borgere med demens er mere udsatte end andre ældre for at udvikle fx urinvejsinfektioner, diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk samt hjerte-kar-sygdomme. Borgere med demenssygdomme har tendens til dårlig ernæringstilstand og nedsat tandhygiejne, og forstyrret døgnrytme bidrager yderligere til dårligt helbred. Demens øger desuden risikoen for fald og tryksår, og borgere med demens oplever generelt flere medicinfejl, fordi de tager flere lægemidler, der i kombination kan udgøre en patientsikkerhedsrisiko.
Projektet havde til formål at styrke personalets demensfaglige kompetencer samt at give personalet et styrket fundament for at arbejde med borgere med demens og anvendelse af metoder til tidlig opsporing af sundhedsproblemer hos borgere med demens.
