Patientsikkerhedsugen 2020

I år afholdes den internationale patientsikkerhedsuge den 8.-14. marts. Formålet med patientsikkerhedsugen er at dele viden og metoder mellem sundhedsprofessionelle, der kan fremme patientsikkerheden.

Formand Karin Friis Bach.

Tilfældigvis falder ugen i år sammen med den globale spredning af coronavirus. Vi er naturligvis opmærksomme på, at det danske sundhedsvæsen derfor i disse uger i høj grad har fokus på denne ekstraordinære udfordring.

Blog: Vi skal behandle det ‘andet offer’ med omsorg

Blog: Når der sker så mange fejl, kan vi så have tillid til sundhedsvæsenet?

Den årligt tilbagevendende begivenhed er et initiativ, som Institute for Healthcare Improvement (IHI) har været og er medudvikler af. Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår i et strategisk partnerskab med IHI og er også på den måde en aktiv del af ugen. Internationalt er forskellige lande aktive i patientsikkerhedsugen på hver deres måde. PS! vil bl.a. dele relevante, aktuelle artikler, blogs og debatindlæg i løbet af ugen.

Vi opfordrer alle sundhedsvæsenets ildsjæle til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen.

Læs mere om patientsikkerhedsugen

Patientsikkerhed – en global udfordring

Ifølge WHO sker der på globalt plan 134 millioner utilsigtede hændelser hvert år. Alene i udviklingslandene. Det anslås at medføre 2,6 millioner dødsfald. Også i vestlige lande er antallet af utilsigtede hændelser og deraf følgende dødsfald fortsat stort. Ifølge nogle studier dør 400.000 mennesker hvert år af utilsigtede hændelser, der kunne være forhindret. Alene i USA.

Læs mere på IHI’s hjemmeside

Find mere viden og ideer til, hvordan ugen kan markeres.

Center for Patient Safety’s hjemmeside