På opslagstavlen i gangen hænger de blå Godt du spør’-plakater side om side med information om pårørende-kurser, forskellige sygdomme og gode råd om kost – og længere nede ad gangen hænger Godt du spør’-folderne i et stativ på væggen. Inde på en stue er en læge og en patient i gang med en samtale. Lægen sidder afslappet med benene over kors og nikker anerkendende til det, patienten fortæller. Der er et tydeligt nærvær. Kardiologisk afdeling har allerede taget Godt du spør’ til sig, og i løbet af foråret skal materialet implementeres på alle øvrige afdelinger på Sjællands Universitetshospital. Mai-Britt Winnie Dahl, souschef på Kardiologisk afdeling, mener, at Godt du spør’- materialet har et vigtigt budskab.
Hele idéen med at betragte patienter som samarbejdspartnere er selve kernen af Godt du spør’, og det kan jeg rigtig godt lide. Patienterne kender sig selv bedst, og de kan bidrage til et bedre forløb. Derfor er det så vigtigt, at de kommer på banen. Jo mere vi ved om, hvordan de mestrer ting i hverdagen, desto bedre behandlingsforløb kan vi give dem
siger hun.
På Hej Sundhedsvæsens hjemmeside får du gode råd fra personalet og inspiration til spørgsmål, som du kan stille til din behandling.
En god behandling begynder med en god dialog
Som et forsøg blev Godt du spør’-pjecen sidste år i en periode uddelt til patienter på tre afdelinger – Dermatologisk, Reumatologisk samt Øre-, Næse, Hals- og Kæbekirurgisk afdeling – på Sjællands Universitetshospital. Hospitalets spørgeskemaundersøgelse viste, at størstedelen af patienterne følte sig velkomne til at bruge pjecen under konsultationen. Og for omkring en tredjedel af patienterne havde pjecen givet anledning til at stille spørgsmål, de ikke på forhånd havde overvejet.
Undersøgelse om patienternes møde med sundhedsvæsenet
Pjecen giver inspiration
Én af de patienter, der har kigget i Godt du spør’-folderen, er Anders Christensen. Han lider af en kronisk betændelsestilstand i huden, kaldet hidrosadenitis, og går derfor jævnligt til kontrol på Dermatologisk afdeling. Han har pjecen med, da han denne dag skal til kontrol på Roskilde Sygehus og har skrevet et par spørgsmål ned på de stiplede linjer i pjecen.
– Jeg kan godt lide, at pjecen kommer med inspiration til, hvad man kan spørge om. Den er helt sikkert god til de patienter, som er nye i systemet og derfor kan være lidt usikre. Det var jeg selv i starten, og der kunne jeg godt have brugt sådan en pjece. For mig var det vigtigt at vide, om jeg kunne beholde mit arbejde, da det er vigtigt for min identitet, siger han.
Formålet med pjecen er netop at give patienter og pårørende en opfattelse af, at deres spørgsmål er mere end velkomne. For det er ikke alle, der er klar over det, siger Henriette Brogaard, ledende oversygeplejerske på Dermatologisk afdeling.
– Nogle patienter har givet udtryk for, at de i princippet godt ved, at de gerne må spørge – men når vi ligefrem efterspørger det, bliver det mere legalt, siger hun.
Patienters spørgsmål er vigtige
Ifølge Henriette Brogaard er det godt givet ud, at patienterne er godt forberedt, da lægerne ikke har så meget tid til hver enkelt patient. Derfor skal tiden helst udnyttes bedst muligt, og der kan patienterne hjælpe sig selv og personalet ved at have gjort sig nogle tanker om, hvad der er vigtigt for dem, så de kan skræddersy konsultationerne bedre.
– Vi er enormt afhængige af, at patienten kommer på banen med de spørgsmål, der er relevante for lige netop ham eller hende. Det gør, at vi som fagfolk er sporet ind og tager udgangspunkt derfra. Patienter skal ikke vide alt om deres sygdom, men de skal vide alt om deres liv, siger hun og tilføjer:
– Man kan sagtens sidde som fagperson og tænke, at man skal huske at give alle informationer om medicin, bivirkninger osv., men måske er patienten mere optaget af, hvad sygdommen betyder for hans eller hendes arbejdsliv. Som læge eller sygeplejerske får man ikke svaret på det, hvis ikke man ved, det er vigtigt for patienten.
Godt du spør’-film på infoskærme
Mai-Britt Winnie Dahl, souschef på Kardiologisk afdeling, er selv meget bevidst om at give patienterne plads til at spørge, når de er i tvivl om noget. Hun oplever, at de især spørger om medicin, for eksempel hvis de er i tvivl om, hvad forskellen på den røde og grønne pille er.
– Jeg plejer at rose dem for at spørge, for det er desværre ikke alle patienter, der gør det. Nogle patienter er meget autoritetstro og føler, de er til besvær, hvis de spørger. Jeg håber, at Godt du spør’-materialet kan være med til at sende et signal til de patienter om, at vi hellere vil have, de spørger, end at de går og er i tvivl om noget vedrørende deres sygdom og behandling. Og hvis vi ikke har tid til at svare, så opfordrer jeg dem til at skrive deres spørgsmål ned, og så svarer vi på dem senere. Der kan de jo meget passende bruge Godt du spør’-pjecen til at skrive i.
I følgeskab med de blå pjecer vil der fremover også komme til at køre forskellige Godt du spør’-film på infoskærmene på afdelingerne. Her inviterer personale til at stille spørgsmål, og forskellige personalegrupper fortæller kort i filmene, hvorfor det er vigtigt, at man som patient spørger ind til det, man gerne vil vide. Med filmene håber Sjællands Universitetshospital også at kunne nå ud de patienter, der ikke læser folderen.
