PDSA – afprøvninger i lille skala
PDSA er motoren i forbedringsarbejde. Ved hjælp af PDSA kan I afprøve ideér og skabe viden om, hvilke forandringer der kan skabe forbedringer i praksis.
Hvad kan I opnå med PDSA?
Formålet med PDSA er at skabe viden om, hvilke forandringer der kan føre til forbedringer i praksis.
PDSA skaber en ramme for afprøvninger i praksis, hvor I løbende opsamler viden om, hvad der kan lade sig gøre i jeres praksis. PDSA’er småskalaafprøvninger, hvor I kan afprøve jeres idéer på en medarbejder, inden I ruller det ud til alle medarbejdere.
PDSA´erne kaldes for motoren i forbedringsarbejdet. Uden PDSA – ingen forbedringer.
Hvornår er PDSA velegnet?
PDSA’er laves løbende i forbedringsindsatsen med udgangspunkt i jeres forandringsteori.
Hvem er PDSA relevant for?
PDSA’er kan bruges af ledere, medarbejdere med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed og særligt af medarbejdere i praksis, der er involveret i lokalt forbedringsarbejde.
Hvordan bruges PDSA?
PDSA står for Plan, Do, Study og Act og beskriver de 4 faser i en afprøvning.
I får mest muligt udbytte af PDSA’en, hvis I har et specifikt spørgsmål, I gerne vil have svar på. Så brug tid på at drøfte, hvad I gerne vil have svar på. Derefter kan det være en god idé at tale om, hvad I tror, der sker (hypotesen). Vær gerne så konkrete som muligt.
Dette kan I bruge, når I når til Study og skal gennemføre analysen. Her kan I med fordel sammenligne det, I troede, der ville ske, med det, der faktisk skete.
I forbedringsarbejde skal afprøvninger altid starte små. Det vil sige 1 borger/patient – 1 medarbejder – 1 gang.
Når I har gennemført den første afprøvning, kan I bruge PDSA-ramper til at planlægge de næste lidt større afprøvninger.
Fordelen med afprøvning i lille skala er at accelerere lærings- og implementeringsprocessen og at begrænse eventuelle uforudsete skadevirkninger og forkaste idéer, der er vanskelige at gennemføre.
PDSA’erne skal høre sammen med de sekundære drivere i driverdiagrammet. Den sekundære driver beskriver, hvilken arbejdsgang I ønsker at implementere, og PDSA’erne er afprøvninger af idéer, der understøtter implementeringen af den nye arbejdsgang.
Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I bruger PDSA?
PDA
Ofte kommer vi til at springe Study-fasen i en PDSA over, og der er derfor kun tale om en PDA. I planlægger, I går ud og gør det, og I beslutter næste skridt.
Som nævnt er formålet med PDSA’er at lære noget, og derfor er Study-fasen en af de vigtigste faser i PDSA-cirklen.
Det er vigtigt, at I stopper op efter hver afprøvning og ser på, hvad I har lært, inden I går videre og beslutter, hvad næste skridt skal være. Jo mere stringente I er omkring Study, jo større udbytte får I af afprøvningerne.
Afprøvningerne er for store
Når I får en rigtig god idé til en afprøvning, kan det være svært at forstå, hvorfor I ikke bare kan bede alle om at afprøve den, så alle får glæde af den. Men hvis det nu viser sig, at det ikke er en fantastisk idé, og I er nødt til at trække den tilbage, rette til og lave en ny afprøvning, kan I støde ind i to situationer:
- Der er nogle, der var rigtig glade for den første version, og de har lavet deres egne kopier. Så når I afprøver version 2, vil I stå i en situation, hvor I nu har to versioner i omløb.
- Når I kommer med den nye version til afprøvning, er der nogle af jeres kolleger, der har modstand, fordi de ikke brød sig om den første version. De kan fx sige ”Det har vi prøvet, det virkede ikke”.
Ved at afprøve i mindre skala – på én medarbejder – så undgår I de to ovenstående situationer.
Kilder
Langley, G. J., Moen, R., Nolan, K. M., Nolan, T. W., Norman, C. L., & Provost, L. P. (2009). The improvement guide, 2nd Edition. In Jossey-Bass.