admin

16. marts 2021

Patientambassadør: COVID-19 har givet gode erfaringer med telemedicin, som vi skal lære af

Coronapandemien har medført en af de største og hurtigste omlægninger af behandling, patienter har set i generationer. Muligheden for opfølgning af behandling på afstand giver en fleksibilitet, men der er også erfaringer, vi skal lære af, så vi kan forbedre brugen af telemedicin.

Af Tobias Bøggild-Damkvist, patientambassadør og direktør for Type1 – Tænketank for Diabetes

Coronapandemien har vendt op og ned på hele samfundet – det kræver ikke en stor udredning at afdække. Mere interessant er det at lede efter forandringer, som er værd at fastholde og videreudvikle.

Set fra et patientperspektiv har pandemien medført en af de største og hurtigste omlægninger af behandling, vi har set i generationer.

Med nedlukningen i marts 2020 fulgte en massiv ændring fra fysisk fremmøde i ambulatorier til andre kanaler. Langt det meste blev omlagt meget simpelt til en gammelkendt og velfungerende kanal – telefonsamtalen.

Det er en interessant udvikling, som med al ønskelig tydelighed viser, at telemedicin ikke behøver at være kompliceret. Ved at fokusere på det, som allerede virker, frem for at bygge helt nye avancerede tjenester fra bunden kan sundhedsvæsenet reagere hurtigt og målrettet.

Opfølgning på afstand er mulighed for læring

Indenfor behandling af type 1-diabetes i Danmark lykkedes det hurtigt at omlægge langt hovedparten af den løbende behandling til opfølgning på afstand. Det er en succes og en ikke mindst en stor mulighed for læring og forbedring.

Et af de første læringspunkter, som trådte frem, var, at når en behandler ringer fra en hospitalstelefon eller et regionalt system, vises det for langt de fleste modtagere som ukendt nummer. Det efterlader os som patienter med problemer:

1) Du kan ikke skelne det fra telefonsælgere og svindlere, som vil have dine kreditkortoplysninger. Mange tager slet ikke opkald fra ukendt nummer.

2) Hvis du ved, at du bliver ringet op fra ambulatoriet, og du ikke lige får taget opkaldet, fordi du er på toilettet eller ved at hente en kop kaffe, så kan du ikke ringe tilbage, og det er vanskeligt at komme igennem via hovednumre uden for specifikke tidspunkter.

Læringen er, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive på side 2 i et brev til e-Boks, at opkaldet kommer fra ukendt nummer. Det er bedre at omstille telefonsystemet eller bruge en ny telefon til formålet, således at man kan se, hvor der ringes fra og ringe tilbage ved behov.

Nyt projekt skal undersøge patientsikkerheden, når opfølgninger på kræftområdet bliver digitale

Forventningsafstemning og tydelig kommunikation er nødvendigt

Dernæst er der tidspunktet. De fleste af os har oplevet frustrationen af at vente på levering af en pakke. Du er standby fra kl. 07.00 til kl. 14.00 og præcis de fire minutter du går ned med skraldet, så har pakkeposten været forbi, smidt en seddel og er smuttet igen. Sådanne oplevelser deler mange patienter også om telefonkonsultationerne.

Bliver jeg ringet op ”om formiddagen”, ”omkring kl. 10” eller ”kl. 10.15 med besked om at det kan blive lidt før eller lidt efter”? Det styrer forventningerne, og det mindsker den utryghed, man sidder med, når man ikke hører noget. Er mit nummer registreret korrekt? Har jeg skrevet datoen korrekt?

Som patient bliver man hurtigt usikker. Og nu hvor vi er ved det: Send en sms, hvis der er forsinkelser. Mange patienter er allerede tilmeldt en række andre sms-services i sundhedsvæsenet – så brug de eksisterende teknologier og systemer. De virker faktisk udmærket.

Jo mere præcis information desto bedre, og giv gerne information om, hvor man kan henvende sig, hvis man ikke bliver kontaktet som aftalt.

Det samme gælder med alle de ting, som ikke kan løses per telefon. Under pandemien er det ofte blevet taget for givet, at jeg som patient ved, at jeg kan henvende mig og blive undersøgt fysisk, hvis der er kritiske forhold. Det ved jeg ikke, og mange andre gør heller ikke.

Sundhedsvæsenet kan med fordel være ekstremt tydelig på, at andre kanaler er åbne. Det gælder ikke bare under pandemien, men med alle former for telemedicin. Hvad skal du gøre, hvis du ikke er tryg ved den digitale kommunikation? Hvilke alternativer er tilgængelige, og hvordan kan du henvende dig, når der er behov for fysiske undersøgelser, blodprøver etc.?

Telemedicins indflydelse på patientsikkerhed undersøges for første gang i ny rapport

God forberedelse sikrer god dialog

Endelig er der forberedelsen. Det kræver noget andet at afvikle behandling på distancen. Det stiller på den ene side højere krav til forberedelsen og struktur i samtalen, samtidig med at det kræver endnu bedre evner til at lytte og forstå end den almindelige patientsamtale.

Involver patienten i forberedelsen gennem deling af spørgsmål, bekymringer, data med mere. Det udfordrer systemer og datasikkerhed, men det er nødvendigt for kvalitet og patientsikkerhed.

Flere regioner har systemer til sikker e-mail eller apps med spørgeskemafunktionalitet som fx Min Sundhedsplatform (MinSp). Brug disse systemer til to ting:

1) Få alle rutinespørgsmål af vejen, så der ikke spildes tid på endnu engang at spørge, om jeg ryger (trods coronastress er jeg nok ikke begyndt efter 22 år, hvor jeg har svaret nej), eller hvor meget alkohol jeg drikker (lidt mere end jeg plejer og sikkert mere end godt er, men ikke noget, jeg gider spilde tid på at diskutere). Det gælder for så vidt også data: Læg til rette, så jeg kan dele blodsukkerdata, blodtryk m.m nemt.

2) Brug systemerne til at forberede dialogen. Giv mig som patient mulighed for komme med indspil omkring, hvad jeg ønsker at fokusere på i samtalen, mine spørgsmål og de ting, jeg slås med. Det giver en langt bedre brug af både min og behandlerens tid. Jeg vil hellere have, at halvdelen af den afsatte tid bliver brugt på forberedelse, hvis den anden halvdel er relevant.

Brugen af telefonkonsultationer under pandemien er gået forbavsende godt, og der er et stort potentiale for at videreudvikle brugen. Brug telefon og digitale kanaler fremadrettet, men formuler det som et tilbud.

Tobias Bøggild-Damkvist er del af patientambassadørne; et netværk af patienter og pårørende, der er tilknyttet Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og som arbejder for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen.

Læs mere om patientambassadørerne


Den internationale patientsikkerhedsuge
Den 14.-20. marts 2021 er det den internationale patientsikkerhedsuge, World Patient Safety Week.

Det er en uge, hvor vi styrker bevidstheden om patientsikkerhed og fremhæver det gode arbejde for patientsikkerhed, der allerede finder sted. Formålet er at dele viden og metoder mellem sundhedsprofessionelle, der kan fremme patientsikkerheden.

Internationalt er forskellige lande aktive i patientsikkerhedsugen på forskellige måder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har i år valgt at markere dagen under overskriften: Patientsikkerhed under pres?

Et år med coronavirus har presset sundhedsvæsenet, men er patientsikkerheden også under pres? Og hvordan kan man arbejde med patientsikkerhed under pres?

PS! vil i løbet af ugen fremhæve gode eksempler på, hvordan der er arbejdet med patientsikkerhed. Vi ønsker at pege på gode løsninger, inspirere og komme med praktiske handlemuligheder.

Vi opfordrer samtidig alle sundhedsvæsenets ildsjæle og aktører til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen på sociale medier.

Vores side om PSugen, der løbende opdateres med gode historier