Et uplanlagt vægttab kan være begyndelsen på en alvorlig svækkelse hos et ældre menneske. Når muskelmassen og kræfterne svinder, kan det blive vanskeligere at klare hverdagen, og risikoen for sygdom og behovet for hjælp kan stige.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, har gennem flere år arbejdet for, at ernæring bliver en systematisk del af hverdagen i hjemmeplejen og på plejehjem. I forbedringsprogrammet I sikre hænder har selskabet sammen med kommunerne udviklet metoder til at opspore ernæringsproblemer og handle på dem, før de vokser sig større.
Arbejdet er aktuelt i anledning af Malnutrition Awareness Week den 9.–13. november 2026. Den internationale kampagne sætter fokus på sygdomsrelateret underernæring og på at styrke tidlig opsporing, behandling og kvaliteten af ernæringsindsatsen. Initiativtager til kampagnen er The European Society for Clinical Nutrition and Metabolism, ESPEN.
Fra faglig viden til faste arbejdsgange
I 2019–2020 samarbejdede PS! med Frederiksberg, Sønderborg, Greve og Aarhus kommuner om et særligt ernæringsprojekt under I sikre hænder. Målet var at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring blandt ældre i hjemmeplejen og på plejehjem og dermed bidrage til at reducere forebyggelige indlæggelser relateret til ernæring.
– Kommunerne brugte Forbedringsmodellen til at undersøge og kortlægge arbejdsgange, der var relateret til opsporing og handling ift. borgerens risiko for underernæring. Ud fra den viden, der blev kortlagt, blev der efterfølgende afprøvet ændringer i praksis og fulgt op på, om de gjorde en forskel. Erfaringerne blev samlet i en ernæringspakke og et inspirationskatalog, så andre kunne få glæde af arbejdet, fortæller Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent i PS! og projektleder for Ernæringsprojektet.
Ernæringspakken beskriver de centrale vurderinger og handlinger, der skal hjælpe medarbejderne med at opdage og håndtere risiko for underernæring. Det handler blandt andet om regelmæssig vejning, opmærksomhed på ændringer i borgerens tilstand og en målrettet indsats i samarbejde mellem faggrupper. Formålet er at sikre, at den faglige viden bliver omsat til handling hos den enkelte borger.
Tidligere morgenmad og tættere opfølgning
Projektet viste, at selv ændringer i dagens organisering kan have betydning. På Plejehjemmet Abildgården i Aarhus blev morgenmødet flyttet, så beboerne kunne få morgenmad tidligere og nå at få appetit igen inden frokost. Derudover blev der også øget fokus på kræsemåltider, som var let tilgængelige
På Strandcentret Plejecenter i Greve beskrev medarbejderne i 2020, hvordan arbejdet havde ført til faste rutiner. Beboernes vægt over tre måneder blev skrevet på en risikotavle, så personalet lettere kunne opdage udviklingen og reagere. Samarbejdet med køkkenet blev styrket, og der kom større opmærksomhed på indbydende mellemmåltider og på beboere med synkebesvær.
Erfaringerne blev i juni 2021 formidlet på et webinar hos Sundhedsstyrelsen med over 500 deltagere. Her fremhævede styrelsen betydningen af at sprede kommunernes systematiske tilgang til ernæringsarbejdet.
Mundsundhed er også ernæring
PS! har også sat fokus på sammenhængen mellem mundsundhed og ernæring. Problemer i mund og tænder kan gøre det svært at spise og dermed bidrage til underernæring og yderligere svækkelse.
På en konference i oktober 2025 satte PS! mund- og tandsundhed på dagsordenen. Selskabet delte efterfølgende en video med erfaringer fra Frederiksberg Kommunes hjemmepleje og forskningsprojektet Sund Mund Hele Livet.
Behov for handling på tværs
Ud over arbejdet i praksis har PS! som deltager i Alliancen mod Underernæring efterlyst politisk handling. I 2023 fremlagde alliancen seks anbefalinger, blandt andet om uddannede medarbejdere, en indsats til den enkelte i ernæringsrisiko og bedre samarbejde på tværs af fag og sektorer.
Problemets omfang understreges af en rapport fra det norske analysefirma Menon Economics, udarbejdet for organisationen Optimal Nutritional Care for All, Denmark (ONCA Denmark). På baggrund af danske og internationale studier anslår rapporten, at omkring 203.000 voksne danskere var underernærede i 2024. De tilknyttede meromkostninger i sundhedsvæsenet blev beregnet til 14,5 milliarder kroner.
Rapportens beregninger peger samtidig på et betydeligt potentiale ved systematisk opsporing, tidlig indsats og ernæringsbehandling. Selv moderate tiltag kan ifølge rapportens scenarier give samlede besparelser på op til 20 milliarder kroner frem mod 2035.
– Den internationale ernæringsuge er derfor en god anledning til at sætte fokus på, hvordan vi sikrer, at forebyggelse af underernæring ikke bliver en enkeltstående indsats, men en fast del af hverdagen i plejesektoren og dermed reducerer udgifterne, der er forbundet med underernæring, og samtidig øge livskvalitet og patientsikkerheden hos borgere og patienter, siger Bodil Elgaard Andersen.
