Fungerer hygiejneorganisationen på hospitaler og i kommuner? Hvem har fx ansvaret for, at spritdispenserne er fyldt op? Bliver personalet systematisk undervist i håndhygiejne, og er der hos ledelsen opbakning til hygiejneindsatsen og en forventning om, at den fungerer?
– God praksis omkring håndhygiejne blev promoveret i forbindelse med COVID-19-pandemien, men vaner er ikke nemme at implementere eller at fastholde. Derfor må praksis omkring håndhygiejne sikres ved hjælp af organisatorisk struktur og systematik, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Stadig lav compliance
Håndhygiejne er en grundlæggende forebyggende foranstaltning i sundhedsvæsenet, men efterlevelsen er fortsat udfordret. Danske studier har også vist, at håndhygiejne-compliance i sundhedsvæsenet ikke nødvendigvis blev forbedret under pandemien. Et studie fra 2021 fandt fx, at compliance faldt fra 46 % før pandemien til 34 % under COVID-19, trods øget fokus på infektionsforebyggelse (1). Ligeledes viste et dansk studie fra 2022, at håndhygiejne blandt sundhedspersonale ikke forbedredes, og i nogle tilfælde faldt under pandemien (2).
Internationale studier peger på samme tendens. Selvom der i visse perioder under og umiddelbart efter pandemien blev observeret højere compliance, ses der ofte et efterfølgende fald, når opmærksomheden og interventionsniveauet reduceres. Et kinesisk studie, publiceret i 2025, viste fx et fald i compliance fra cirka 90 % til 82 % i perioden efter pandemien (3). Samlet set indikerer forskningen, at forbedringer i håndhygiejne ofte er midlertidige og afhængige af vedvarende fokus og systematiske indsatser.
Se også Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejnes nyhed om håndhygiejnedagen
20 års fokus
Siden WHO i 2005 lancerede håndhygiejnekampagnen ”Clean care is safer care”, har PS! haft fokus på området, fx i forbindelse med patientsikkerhedskampagnerne Operation Life og Patientsikkert Sygehus.
Flere års systematisk forbedringsarbejde på Nordsjællands Hospital blandt andet i forbindelse med projektet Patientsikkert Sygehus resulterede i 2017 i, at hospitalet modtog den europæiske håndhygiejnepris ”European Hand Hygiene Excellence Award 2017”.
I forbedringsprogrammet I sikre hænder, hvor målgruppen var primærsektoren, var håndhygiejne et fast element i infektionspakken, der havde til formål at forebygge infektioner på plejecentre og i hjemmeplejen. Målet med indsatsen om håndhygiejne var at sikre, at håndhygiejne udføres korrekt i alle de situationer, hvor det er påkrævet. Der tilstræbtes compliance på 95 %.
Systematik var redningen
I forbindelse med covid-19-pandemien blev behovet for håndhygiejne aktualiseret sammen med en række andre foranstaltninger mod infektionsspredning.
Lolland Kommune var godt forberedt på COVID-19, fordi kommunen siden 2013 havde opbygget en hygiejneorganisation, der sikrede klare rutiner og uddannelse i hygiejne på plejehjemmene. Derfor kunne kommunen hurtigt håndtere pandemien uden store ændringer.
Den gode hygiejne betød, at smitte længe blev holdt ude af plejehjemmene. Samtidig forebygges også andre infektioner, og patientsikkerheden styrkes.
– Eksemplet viser, at det er nødvendigt med en systematisk og robust organisation omkring hygiejne. Det er ikke nok med opfordringer og kampagner, som ofte kun har midlertidig effekt, siger Inge Kristensen.
