Hvordan skabes bedre patientforløb for socialt udsatte borgere?

Borgere med social udsathed oplever ofte usammenhængende forløb på tværs af sektorer og behandlingsenheder. En session ved den kommende patientsikkerhedskonference præsenterer en række løsningsmodeller.

Samarbejde og kommunikation på tværs er vigtige elementer, hvis patientforløbene skal styrkes for borgere med social udsathed. På konference om Patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 7.-8. oktober 2024 kan du høre om konkrete projekter med praktiske erfaringer i tværsektorielt og tværfagligt samarbejde til borgere med social udsathed. Borgere med social udsathed er en broget og kompleks gruppe, der er vanskelig skarpt at definere. De er kendetegnet ved mange, ofte samtidige og forskelligartede problemstillinger. De har ofte en høj bio-psyko-social kompleksitet med livsudfordringer indenfor det sociale område (f.eks. hjemløshed, ensomhed, fattigdom, kriminalitet mm) og sundhedsmæssige udfordringer med både psykiske og somatiske udfordringer inkl. rusmiddelproblematik (1). Målgruppen spænder bredt; fra den stofafhængige hjemløse borger, til borgere med svær psykisk lidelse der bor på et socialpsykiatrisk botilbud eller alene i eget hjem, og til den ældre, ensomme med f.eks. et alkoholmisbrug. Udfordringerne er dermed multifacetteret, men hvor de samlede belastende livsomstændigheder medfører, at målgruppen er forbundet med øget sygelighed og overdødelighed, samt ofte øget eller forkert brug af sundhedsvæsnet (2).

Usammenhængende forløb

Desværre oplever borgere med social udsathed oftere usammenhængende, afbrudte og ukoordinerede forløb på tværs af sektorer og behandlingsenheder (2,3,4). De oplever oftere ikke at modtage rettidige undersøgelser og behandling, og samlet en dårligere behandlingskvalitet – hvilket bidrager til ulighed i sundhed – men også ulighed i patientsikkerhed (5).

Borgere med social udsathed har ofte brug for flere sideløbende indsatser på tværs af sektorer og faglighed – de har behov for en helhedsorienteret indsats – en særlig og understøttende indsats, med mere fokus på koordination mellem alle relevante aktører. På tværs af psykiatrien, socialpsykiatrien, somatikken, almen praksis, kommunale støtte foranstaltninger og indsatser i civilsamfundet. Det har vist sig at være en udfordrende opgave.

Et dansk studie udgået fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, af Davidsen et al., beskrev i 2020 nogle af de oplevede barrierer ved tværsektorielt samarbejde og behandling af patienter med svære psykiske lidelser (6). Fagprofessionelle indenfor både social- (kommune inkl. socialpsykiatrien) og sundhedssektoren (psykiatrien, somatikken og almen praksis) skal samarbejde om en sammenhængende indsats. De vigtigste barrierer og udfordringer der identificeres er: forskellige organisatoriske rammer og strukturer; forskellige lovgivninger er gældende mellem service- og sundhedslov (inkl. psykiatriloven); uforenelige IT-systemer med manglende deling af relevant informationer (data) og adgang til fælles handlingsplaner; uklar ansvarsfordeling og manglende adgang faglig sparring. Derudover er forskelligartede ideologier, forskellige behandlingstilgange (f.eks. pædagogisk/recovery overfor symptom-/behandlingskontrol) og forskelligt sprog/kommunikation en vigtig barriere. Der efterspørges strukturer, samt styring og ledelse, til at integrere disse forskelligheder i et samarbejde om en fælles indsats på tværs af sektorer og faglighed.

Det er disse barrierer, der skal findes løsninger på – hvis vi vil i mål med at skabe bedre og mere sammenhængende, tværgående patientforløb til borgere med social udsathed.

Behov for tværsektorielt samsarbejde

I et studie af Anderson et al, NY, United States fra 2023 (7) peges ligeledes på behovet for tværsektorielt samarbejde (CSC=Cross-Sector Collaboration) til patienter med hjemløshed og komplekse sygdomsudfordringer, men det beskrives at CSC-løsninger er udfordrende at få tilstrækkeligt implementeret og sufficient evalueret. De diskuterer i artiklen både barrierer ved CSC, men peger også på strategier og metoder til implementering af samarbejdende, tværsektorielle, tværorganisatoriske og tværfaglige teammodeller. De arbejder med modellen ’Expert Recommendations for Implementing Change’ (ERIC), men andre metoder som forbedringsmetoden vil kunne anvendes. Det vigtige er et fokus på en robust implementering med udvikling af 1) Relations opbygning mellem interessenter/aktører 2) fokus på vedholdenhed og løbende evalueringer og 3) behov for ændret infrastruktur mellem sektorerne/organisationerne. De påpeger enslydende barrierer som det danske studie (organisatorisk kulturkollision med forskellige visioner/ideologier og fagligheder), men beskriver også faciliterende faktorer der kan styrke implementeringen og samarbejdet (stærk team sammensætning, klinisk-akademiske partnerskaber og en struktur og direkte forbindelse til et (akut) sygehus.

Hør om tværsektorielle projekter

Konkrete tværsektorielle samarbejdsstrukturer og løsningsmodeller sætter vi fokus på til Dansk Selskab for Patientsikkerheds næste konference om Patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 7.-8. oktober 2024. Her kan du høre om konkrete projekter med praktiske erfaringer i tværsektorielt og tværfagligt samarbejde til borgere med social udsathed.

Du kan høre om ’Det tværsektorielle fællesteam’, der er et struktureret samarbejde mellem Psykiatrisk center Amager, Københavns Kommune med hjemløseenheden, rusmiddelbehandlere og en kommunal sagsbehandler.

Du kan høre om erfaringer og løsninger fra socialpsykiatrien, hvor det socialpsykiatrisk botilbud, Fundamentet, i Esbjerg kommune, har arbejdet med ISBAR til at styrke medarbejdere og borgeres kommunikation  til eksterne samarbejdspartnere for at forebygge indlæggelser, tvang og utilsigtede hændelser.

Samt du kan høre om erfaringer og perspektiver fra hospitalssystemet, når Flexklinikken, Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital vil fortælle om arbejdet med indlagte, socialt udsatte patienter i det koordinerende patientteam med repræsentanter fra somatikken, psykiatri, socialsygeplejersker og kommune.

Udenlandsk inspiration fik Vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke Rischel, da hun var afsted til Institute for Healthcare Improvements (IHI) Summer Camp, samt deltog i The Latin American Forum on Quality and Safety in Health Care, der foregik i Sao Paulo, Brasilien. Med sig hjem fik Vibeke Rischel inspiration fra et samarbejdsprojekter mellem hospital og civilsamfundet i kvarteret Paraisopolis – en af de største og fattigste favelaer i Sao Paulo. Her tilbyder hospitalet Albert Einstein International Patient Center gratis pleje og behandling til beboerne i favelaerne. I indsatsen integreres den primære somatiske og mental pleje i fælles sundhedsfaciliteter i lokalområdet.