For sygeplejerske Martin Gurre Pedersen og hans kollegaer på rehabiliteringscentret Kristianslyst i Thisted Kommune er I sikre hænder ikke bare er et projekt som alle andre: Det er en helt ny tilgang til udviklingen af kvaliteten i plejen og behandlingen, som er kommet for at blive.
Hvordan var det at gå i gang med forbedringsarbejdet i I sikre hænder?
Jeg var lige flyttet fra København til Thisted og var netop startet i mit nye job på Kristianslyst, da Thisted blev udpeget som en af de fem pilotkommuner. Jeg kom fra et job som sygeplejerske på et hospital, og nu skulle jeg til at være sygeplejerske i kommunalt regi.
Samtidig skulle jeg lære metoderne fra I sikre hænder. Jeg havde ikke tidligere lavet udviklingsarbejde, så det hele var meget nyt og udfordrende. Heldigvis var jeg ikke alene om at løfte opgaven, og vi fik stor ledelsesmæssig opbakning.
Jeg tror, at alle der arbejder med sygepleje godt kan lide, at tingene ikke står stille. Mange sygeplejersker vil nok også mene, at det ligger som en del af uddannelsen, at man lærer at udvikle. Men man skal selvfølgelig have lyst til det. Der skal være noget, der driver det – en nysgerrighed. For mig var det fagligt pirrende, at jeg kunne være med til at præge, ændre og forbedre rutiner og systemer.
Var det vanskeligt at lære at bruge metoderne?
Det var svært i den første periode, hvor metoderne skulle indarbejdes som en del af det faste arbejde. Vi erfarede, at hvis du for eksempel ikke havde været på arbejde en dag, var tingene ikke blevet gjort. Det var meget personbundet, og derfor begyndte vi at arbejde hen imod, at det i stedet blev funktionsbundet.
Det var også svært at opleve nederlag i starten. Når vi syntes, vi havde fundet en super-god plan, oplevede vi ofte, at det ikke gik efter planen. I begyndelsen havde vi eksempelvis en idé om, at nu kommer vi og fortæller personalegruppen, hvordan de skal tryksårsscreene og registrere – og så gør de det vel, fordi vi har sagt det. Så nemt går det ikke. Du skal bruge tid på at indarbejde metoden.
Hvordan kom du så videre?
Når jeg og mine kolleger oplevede nederlag, var det noget med at komme op på hesten igen og prøve en anden PDSA. Jeg tror, du skal sige til sig selv, at der ikke er noget som helst, der fungerer fra starten. Tingene skal arbejdes med, testes og finpudses.
Så jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke havde været udfordringer i løbet af projektet, men der har jeg prøvet at sige til mig selv, at du er nødt til at blive ved. Du kan ikke stå af på halvvejen. Nogle gange må du lave noget af det arbejde, der ikke er så sjovt, for at ende med noget godt. Og det har helt sikkert været det hele værd.
Hvad har du gjort for, at dine kolleger også deler din begejstring for I sikre hænder?
Som tovholder har jeg en stor opgave i at formidle og overbevise sine kolleger om I sikre hænder. En idé som denne sælger du ikke på en uge. Det kræver tid.
Der har da været enkelte af mine kolleger, der har tænkt: ”Hvorfor er det her nu nødvendigt?” Her har jeg prøvet at forklare, at det er noget med at gøre tingene på den bedst mulige måde for borgeren – at vi bliver bedre til at observere og registrere borgerens velbefindende.
Det her er ikke arbejde for min eller chefens skyld. Det skal helt konkret resultere i, at der for eksempel er færre borgere, der får tryksår. Det kan man jo ikke være modstander af. Og så kan man sige, at i øvrigt går det aldrig væk. Det er ikke et af mange projekter. Det er noget helt andet.
Hvad mener du med det?
I sikre hænder er ikke et projekt, for et projekt er midlertidigt. I sikre hænder er kommet for at blive. Det er en ny måde at arbejde på, og det involverer os alle. Sammen har vi været med til at udvikle, afprøve og komme med skæve idéer, så vi alle føler, vi har en aktie i det selv.
I dag er det helt naturligt for mig og mine kolleger at tænke i og bruge metoden. Når du har arbejdet med I sikre hænder i noget tid, kommer det virkelig til at præge måden, du tænker og arbejder med kvalitet på – og du kan bruge metoderne og tankegangen i forhold til mange andre områder også.
Læs mere om Forbedringsmodellen
