Sundhedsreformen sætter en høj ambition for mere sammenhæng, nærhed og forebyggelse. Men når opgaver, medarbejdere og ansvar flytter, ændrer vi også de betingelser, som sikker behandling skal skabes under. Derfor må vi undersøge, hvordan vi bevarer det, der allerede fungerer, og får øje på de risici, som ændringerne kan medføre.
Patientsikkerheden skal indgå i de spørgsmål, vi træffer beslutninger ud fra, og i den måde, vi gennemfører reformen på.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed er vi godt i gang med det danske fellowprogram. Her samles læger, sygeplejersker og administrative medarbejdere på tværs af sygehuse og kommuner om en fælles opgave: at udvikle deres ledelse af kvalitet og patientsikkerhed i et sundhedsvæsen under forandring.
Med udgangspunkt i forbedringsvidenskaben og særligt patientsikkerhedsarbejdet undersøger vi, hvordan man lykkes med at forbedre og reformere i den kliniske hverdag. Vi arbejder med personlig ledelse, datadrevet ledelse, kvalitetsledelse og ledelse af systemer. Og vi er optaget af, hvordan forståelsen af god kvalitet udvikler sig, når sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i »Hvad er vigtigt for dig?« og samtidig skal sikre pålidelige og robuste processer.
Programmet henter international inspiration fra England og Skotland, som begge har sundhedsvæsener, der står midt i eller har været igennem store transformationer. Vi besøger og henter inspiration fra visionære ledere i det danske sundhedsvæsen og er nysgerrige på, hvordan de omsætter deres ambitioner til praksis.
Disse perspektiver giver anledning til at undersøge vores egne ledelsesvaner. Hvad skal vi holde fast i? Hvad skal vi ændre? Og hvilke betingelser skal være til stede, hvis reformens intentioner skal kunne mærkes i patienternes hverdag?
For det er dér, ambitionerne skal stå deres prøve.
Sammenhængende forløb
En patient har fået ændret sin medicin under en indlæggelse og skal fortsætte behandlingen på en midlertidig plads eller i sit eget hjem. For patienten er det ét sammenhængende forløb. For sundhedsvæsenet kan det være flere organisationer, forskellige arbejdsgange og dokumentationssystemer og en række overdragelser af ansvar.
Når alt fungerer, mærker patienten måske ikke disse skift. Når noget svigter, bliver grænserne meget konkrete: Hvem følger op? Hvilken medicinliste gælder? Hvem skal kontaktes ved en forværring? Og hvem handler, hvis den aftalte hjælp ikke kommer?
Ingen har myndighed over hele patientforløbet
En central ledelsesudfordring er, at sikkerheden afhænger af handlinger i flere organisationer, mens ingen enkelt leder har myndighed over hele patientens forløb. Det kræver, at vi interesserer os for, hvad der sker før og efter vores egen del af indsatsen.
En afdeling kan have gennemført sin behandling korrekt, og en kommune kan have leveret den aftalte hjælp, uden at det samlede forløb fungerer for patienten. Informationen skal kunne bruges af den næste medarbejder. Opfølgningen skal finde sted. Og patienten skal kunne få den nødvendige hjælp, når noget ændrer sig.
Nye krav til ledelsen
Populationsansvar får konkret betydning, når vi følger, hvordan vores beslutninger påvirker en gruppe menneskers samlede forløb og mulighed for at leve med sygdom. Det kræver også, at vi undersøger, om en forbedring ét sted skaber nye vanskeligheder et andet sted.
Erfaringerne fra KOL-Livet på Bispebjerg Hospital viser, hvorfor det er nødvendigt. I vores arbejde med patientsikkerhed i hjemmebehandling blev det tydeligt, at opgaven ændrer karakter, når behandlingen flytter hjem. Patienter og pårørende skal genkende ændringer i tilstanden, forstå aftaler og vide, hvornår og hvordan de skal søge hjælp. Medarbejderne skal både behandle, undervise, koordinere og understøtte patientens mulighed for at handle.
Det stiller nye krav til ledelsen. Forventningerne skal være tydelige, og der skal være hjælp at hente, når patientens eller de pårørendes muligheder ikke rækker. Medarbejderne skal have adgang til faglig sparring og mulighed for at udvikle de kommunikative og pædagogiske kompetencer, som opgaven kræver.
Vi så samtidig, hvordan medarbejdere påtog sig et omfattende ansvar for at få forløbene til at hænge sammen. Deres engagement fik meget til at lykkes, men en sådan indsats er et sårbart grundlag for organiseringen.
Ledelsen må derfor sikre, at ansvar kan omsættes til handling: Hvem observerer? Hvem vurderer? Hvem følger op? Og hvad gør vi, hvis den planlagte løsning ikke fungerer?
Det er spørgsmål, som skal afklares sammen med dem, der udfører opgaverne, og dem, der modtager hjælpen. Her mødes arbejdet med robuste processer og spørgsmålet »Hvad er vigtigt for dig?«. Vi skal forstå patientens hverdagsliv og ønsker og tilrettelægge en indsats, som både er meningsfuld og sikker at gennemføre.
Forbindelse mellem ledelse og forbedring
Erfaringerne fra Sikker Medicinering på botilbud og midlertidige pladser viser en anden side af samme ledelsesopgave. Her fik medarbejderne mulighed for at undersøge deres arbejdsgange, bruge data og afprøve ændringer. Det synliggjorde, hvordan medicinsikkerhed også afhænger af rutiner, samarbejde og fysiske rammer.
Lederne understøttede arbejdet ved at stille spørgsmål, skabe tid og fastholde opfølgningen. Dermed blev forbedring en del af den daglige opgave.
Det er netop denne forbindelse mellem ledelse og forbedring, vi arbejder med i fellowprogrammet. Metoderne skal kunne bruges til at forstå problemerne i hverdagen og undersøge, om ændringer faktisk gør en forskel. Det kræver ledere, som skaber rammerne for arbejdet og er villige til at lade deres egne antagelser udfordre af data og erfaringer.
Medarbejdernes viden er vigtig
Under en reform er medarbejdernes viden særlig vigtig. De ved, hvor en overdragelse kræver ekstra telefonopkald, hvilke oplysninger der mangler, og hvilke arbejdsgange der kun lykkes, fordi nogen finder en uformel løsning. Den viden skal bringes frem, så vi kan bevare de velfungerende samarbejder og forbedre relationerne de steder, hvor de viser sig sårbare.
Der skal samtidig være en forbindelse mellem denne viden og de beslutninger, der træffes i sundhedsråd og ledelser. Hvilket problem skal en beslutning løse? Hvem omsætter den til praksis? Hvordan følger vi, om den virker? Og hvem kan reagere, hvis der opstår nye risici?
Tydelige mandater og adgang til hinanden mellem de formelle møder er væsentlige. En uklar aftale om opfølgning eller faglig rådgivning kan få konsekvenser i hverdagen, længe før emnet igen kommer på dagsordenen.
Patienter og pårørende skal bidrage til løsningerne
Vi må også se på, hvad vi efterspørger og følger op på. Hvis vi ønsker tidligere indsats, bedre koordinering og større handlekompetence hos patienterne, skal vi skabe tid og mulighed for det og bruge data, som fortæller os, om det lykkes. Aktivitet og kapacitet er væsentlige, men vi skal også vide, om patienterne forstår deres plan, om opfølgningen sker, og om forløbene bliver tryggere og lettere at håndtere.
Det er vigtigt at opdage, hvis en medicinbehandling gradvist bliver vanskeligere at håndtere, at en patient ikke længere kan gennemføre de aftalte opgaver, eller at en pårørende er ved at blive overbelastet. Ledelsesopgaven er at skabe betingelser for, at tegnene bliver opdaget, og at nogen kan handle på dem i tide.
Patienter og pårørende skal derfor bidrage til at forme løsningerne. De ser forløbet fra en anden position end den enkelte organisation og kan fortælle, hvor aftaler er vanskelige at forstå, eller hvor hjælpen ikke hænger sammen med hverdagen.
Samtidig skal det være trygt at sige, at man ikke har forstået en besked, ikke kan magte en opgave eller er bekymret for en ændring. Det gælder patienter og pårørende såvel som medarbejdere. Ledelsen skal efterspørge disse perspektiver og vise, at de fører til undersøgelse og opfølgning.
Patientsikkerhed som det fælles holdepunkt
Overgangsperioden i forbindelse med sundhedsreformen giver os mulighed for at øve disse nye ledelsesudfordringer. Vi kan undersøge konkrete patientforløb på tværs, afklare ansvar, afprøve samarbejdsformer og følge, hvad ændringerne betyder. Små afprøvninger kan gøre os klogere på, hvad der skal tilpasses, før nye løsninger udbredes.
I fellowprogrammet arbejder vi med at udvikle og understøtte ledere, som kan holde retningen og samtidig justere vejen. Som tager ansvar for de organisatoriske betingelser og giver plads til medarbejdernes og patienternes viden. Det er en ledelsesopgave, som reformen gør endnu mere nødvendig.
Patientsikkerhed kan være et fælles holdepunkt. Den giver os anledning til at spørge, om vores beslutninger faktisk gør det lettere at skabe sammenhængende og sikker behandling.
For patienten skal kunne regne med, at nogen følger op, at hjælpen er tilgængelig, og at ansvaret er tydeligt – også mens sundhedsvæsenet forandrer sig.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer 4-5 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
