15 botilbud fra 10 kommuner har i Fremfærd-projektet Medicinsikre botilbud vist, at det er muligt at højne medicinsikkerheden for borgere på botilbud. Det kræver tværfagligt samarbejde, systematik og en grundlæggende viden om medicinhåndtering.
Formål
KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af Fremfærd Borgere med særlige behov har i samarbejde med PS! sat fokus på medicinhåndtering på botilbud med projektet Medicinsikre botilbud.
Formålet var at højne sikkerheden for borgere på botilbud i forbindelse med håndtering af borgernes medicin. Rent praktisk var målet at reducere antallet af medicinfejl.
Det skulle ske ved at:
- øge medarbejdernes viden om medicin, medicinhåndtering og bivirkninger
- udvikle og implementere metoder og arbejdsgange for sikker medicinering
- udvikle en kultur, hvor læring af fejl og utilsigtede hændelser er en fast del af arbejdet.
Baggrund
Det er veldokumenteret, at der er udfordringer i relation til medicin og medicinering på botilbud. Bl.a. har erfaringsopsamlinger fra Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn vist, at medicin og medicinhåndtering på bosteder hører til et af de største risikoområder inden for patientsikkerhed. Det er samtidig velbeskrevet, at borgere på botilbud i gennemsnit har et større forbrug af lægemidler end den øvrige befolkning.
Borgere på botilbud kan have mange samtidige psykiske og somatiske sygdomme, hvilket sammen med et ofte lavt funktionsniveau betyder, at medicinering kan være endog endnu vigtigere at have fokus på end ved andre grupper af borgere.
Korrekt medicinering er således vigtigt i forhold til håndtering af sundhedsfaglige og socialpædagogiske problemstillinger på botilbud, herunder habilitering og rehabilitering af den enkelte borger.
Samtidig kan en forbedret indsats vedr. medicinhåndtering bidrage til at reducere den ulighed i sundhed, der er gældende for gruppen, og endelig også til at forebygge fx udafreagerende adfærd i forhold til andre borgere og personale.
Bevilling: Fremfærd Borgere med Særlige Behov
Beløb: 2,5 mio. kr.
Projektperiode: Oktober 2020 – december 2022
Projektleder: KL, FOA og Socialpædagogerne
Projektpartnere: PS! har været gennemgående ekstern leverandør ift. projekt- og processtøtte.
Deltagende kommuner: Assens, Frederikshavn, Holstebro, København, Norddjurs, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Slagelse og Vesthimmerland.
Resultater fra Medicinsikre botilbud
Gennem projektet har de deltagende botilbud opnået:
Forbedringerne er fulgt gennem data, der enten er indsamlet ved at følge antal dage siden seneste hændelse eller ved ugentlige stikprøver. Det er nyt for botilbuddene at kende egne data – og derved at gå fra ”synsninger” til fakta.
Her er et udsnit af de resultater, botilbuddene har opnået ift. færre medicineringsfejl:
– Botilbuddene har samlet data på, om de har haft medicineringsfejl, der har ført til ændret observation af borger. Det har kun ét af de 15 botilbud haft, da en borger skulle observeres et døgn i egen bolig. Øvrige botilbud har ikke haft hændelser, der førte til øget observation af borger.
– Et botilbud har haft hhv. 38 og 60 dage uden medicineringshændelser i 2022. Et andet havde ingen hændelser i april 2022 – al medicin var givet til tiden.
– Et botilbud har haft én hændelse (i kategorien mild eller ingen skade) på én måned ud af 420 administrationer.
– Et botilbud har haft et år uden dispenseringsfejl. Et andet botilbud har fulgt data i halvandet år, hvor længste periode er 17 uger uden dispenseringsfejl for i alt 33 borgere.
– Et botilbud har haft 15 uger uden administrationsfejl.
Disse resultater vidner om, at botilbuddene nu følger data og ved, hvor de står. Det er en forudsætning for at kunne skabe forbedringer. Også efter projektets afslutning.
Ændringerne har vist sig ved dialogen om den fælles opgave og en ændret tværfaglig forståelse af betydningen af at anvende begge kompetencer. Ændringerne er understøttet af udsagn fra deltagere i projektet, hvor de i høj grad fremhæver det styrkede tværfaglige samarbejde som noget, der har haft stor betydning.
Samspil mellem fagligheder på bosted giver større medicinsikkerhed
Seneste indlæg om Medicinsikre botilbud
Se alle indlæg om Medicinsikre botilbudOmtale
Medicinsikre botilbud er blevet omtalt i flere medier, ligesom vi selv og samarbejdspartnerne har bragt flere artikler. Her er et udvalg af medieomtaler:
Projekt bekæmper medicinfejl, Sygeplejersken, 24. april 2023
Botilbud i pilotprojekt: – Vi laver færre af de samme fejl, TV Midtvest, 5. april 2023
Medicinprojekt har medført færre fejl på botilbud, Vores Holstebro, 3. april 2023
Projekt har ført til bedre medicinsikkerhed i ti kommuner, Kommunal Sundhed, 30. marts 2023
Interview med Pilebakken i Assens Kommune, P4 Morgen Fyn, 29. marts 2023
Derfor arbejder botilbud med medicinsikkerhed, Viden på tværs, 29. marts 2023
Sådan kan I arbejde med sikker medicinhåndtering, Viden på tværs, 29. marts 2023
Bosted fik bugt med medicinfejl – nu skal resten af landet lære af det, TV2 ØST, 27. marts 2023
Botilbud garanterer større medicinsikkerhed for beboere, Danske Kommuner, 27. marts 2023
Nyt projekt kan måske sikre færre fejl med medicin, DR, 27. marts 2023
Projekt har ført til mindre fejlmedicinering på botilbud, Sjællandske Nyheder, 27. marts 2023
Interview med Nørrebro Vænge i Københavns Kommune og PS!-direktør Inge Kristensen, P4 Morgen København, 27. marts 2023
Interview med Tilbuddene i Aalestrup i Vesthimmerlands Kommune, P4 Morgen Nordjylland, 27. marts 2023
Interview med Hus 17 fra Holstebro Kommune og PS!-direktør Inge Kristensen, P4 Morgen Midt & Vest, 27. marts 2023
Vejen til medicinsikre botilbud er brolagt med tværfaglighed, Viden på Tværs, 27. marts 2023
Systematik og prioritering har øget medicinsikkerheden, Viden på Tværs, 12. januar 2023
Medicinsikkerhed: Vi vil ikke miste den viden vi har fået, Viden på Tværs, 5. december 2022
Færre medicinfejl: Vi har lært af hinanden, Viden på Tværs, 30. november 2022
5 råd til jer der skal arbejde med sikker medicinhåndtering, Viden på Tværs, 28. november 2022
Medicinsikkerhed: Vores største succes er en ny læringskultur, Viden på Tværs, 9. november 2022
Leder om medicinhåndtering: Vi skal ikke være bange for fejl, Viden på Tværs, 22. august 2022
Botilbud uden alvorlige medicinfejl i mere end ni måneder, Kommunal Sundhed, 18. august 2022
Klar plan stopper alvorlige medicinfejl, Viden på Tværs, 17. august 2022
Botilbud viser vejen til højere medicinsikkerhed, Viden på Tværs, 17. august 2022
Podcast: Hvordan sikrer vi færre fejl med borgernes medicin?, Socialpædagogerne, 24. maj 2022
Vi har lært af vores fejl, Socialpædagogen, 22.maj 2022
Systematik har erstattet synsninger, Socialpædagogen, 9. maj 2022
Tværfaglighed giver færre medicinfejl, Socialpædagogen, 9. maj 2022
Bosteder laver prøvehandlinger for at forbedre medicinsikkerheden, Viden på Tværs, 15. oktober 2021
Kursen er klar: Målet er langt færre medicinfejl på bosteder, Fagbladet Foa Social og Sundhed, 22. juni 2021
Botilbud fra hele landet netværker og deler erfaringer om sikker medicinhåndtering, Viden på Tværs, 16. juni 2021
Botilbud vil have bugt med medicinfejl, Kommunal Sundhed, 20. april 2021
Styr på medicinen: Center Bakkehuset med i forsøg, Herning Folkeblad, 13. april 2021
Apoteker skal styrke medicinsikkerheden på bosteder, Fagbladet Farmaci, februar 2021 (side 6)