Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. 12 akutsygehuse har arbejdet med at skabe mere sikre og sammenhængende forløb for patienterne.
Formål
Sikkert Patientflow er et forbedringsprojekt, der har som mål, at den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt, og at der på sygehusene er sikre og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødig ventetid.
I projektet har 12 akutsygehuse arbejdet med at blive bedre til at forudsige udskrivelser og indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så der ikke opstår barrierer for patienternes videre færd gennem sygehuset. Det har betydet, at sygehusene har skabt mere sikre og sammenhængende forløb for patienterne.
Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Sikre og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødig ventetid. #sikkertflow
Baggrund
Overbelægning på sygehuse skader sikkerheden for patienterne og arbejdsmiljøet for personalet.
Unødig ventetid på at blive indlagt, overflyttet eller udskrevet fra sygehuset er utilfredsstillende for patienterne og udgør en risiko for patientsikkerheden. Undersøgelser viser, at patienter, der oplever unødig ventetid på at blive indlagt fra akutmodtagelser, oplever ringere smertedækning og har højere dødelighed.
Unødig ventetid forlænger patienternes ophold på sygehuset, hvilket igen kan medføre kapacitetsproblemer i form af overbelægning, patienter der må overnatte på gangene samt patienter i lånesenge. Unødig ventetid gør behandlingen dyrere end nødvendigt. Endelig giver ventende patienter personalet et større arbejdspres.
Bevilling: Donation fra TrygFonden samt bidrag fra regionerne
Beløb: Hhv. 2,7 mio. kr. og 5,5 mio. kr.
Projektperiode: Januar 2014 – december 2015
Projektleder: PS!
Projektpartnere: TrygFonden og Danske Regioner
Projektdeltagere: Nordsjællands Hospital, Amager-Hvidovre Hospital, Roskilde-Køge Sygehus, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus, Holbæk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenhed Vest, Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel.
Resultater
Evaluering af forbedringsprojekter søger at sandsynliggøre, at der er opnået resultater, og at det er projektet, der har medvirket til, at resultaterne er opnået. Hertil benytter man en evaluering af både kvalitativ og kvantitativ karakter samt evaluering af både deltagernes reaktioner på deltagelse, deres læring fra interventionen, ændring i adfærd samt de kliniske resultater.
Den overordnede tilfredshed med læringsseminarerne i Sikkert Patientflow var på omkring 80 %.
På LS1 var formålet med læringsseminaret at opbygge vilje i projektteamet til forbedring, give ideer til at arbejde med forbedringer af flow, samt at give teamet redskaber til at kunne påbegynde planlægningen af Sikkert Patientflow på eget sygehus. I alt mente 80 %, at læringsseminaret havde bidraget til at opbygge vilje; 87 % mente, at læringsseminaret havde bidraget med nye ideer; og 82 % mente, at læringsseminaret havde givet dem redskaber til at påbegynde projektet.
På LS2 mente 82 %, at læringsseminaret bidrog til erfaringsudveksling på tværs af projektenheder. 70 % af deltagerne mente, at læringsseminaret havde givet dem indsigt i at bruge data i forbedringsarbejdet. 59 % mente, at læringsseminaret havde givet ideer til at samarbejde med patienter og pårørende. 59 % af deltagerne mente, at læringsseminaret havde trænet dem i at arbejde med Forbedringsmodellen, andelen var dog 74 %, hvis deltagerne havde deltaget i parallelsessionen om forbedringsmetode.
I forhold til at arbejde med flaskehalse mente 71 %, at læringsseminaret havde givet redskaber til at analysere flaskehalse, mens kun 56 % mente, at de havde fået redskaber til at fjerne flaskehalse.
Der foregik ikke overordnet evaluering af læring på LS3, idet evalueringen fokuserede på at evaluere deltagernes oplevelse af de forskellige workshops.
På LS4 mente 78 % af deltagerne, at læringsseminaret bidrog til erfaringsudveksling på tværs; 76 % af deltagerne mente, at de på læringsseminaret fik nye ideer til forbedringer; og 74 % mente, at læringsseminaret gav dem nye redskaber til at arbejde med flow.
Indirekte kan man desuden konstatere, at sygehusene i stigende grad er blevet i stand til at rapportere data om deres patientflow på Extranettet. Dette er også et udtryk for, at der er opnået ny viden om flow.
I alt 11 ud af 12 sygehuse har efter afprøvning valgt at implementere kapacitetskonferencer. 9 ud af de 11 sygehuse har på nuværende tidspunkt alle afsnit med i kapacitetskonferencen. Yderligere 2 sygehuse forventer at få alle afsnit med i hhv. 2015 og 2016.
For det andet kom de fleste sygehuse først i gang med systematisk dataindsamling i efteråret 2014. Derfor er der på nuværende tidspunkt kun data for et år. Et fald i ’Andel afsnit med overbelægning’ kan derfor både være udtryk for sæsonvariation (færre og mindre syge patienter henover sommeren) og en reel forbedring. Det vil tiden vise.
Desuden er akutsygehusene komplekse organisationer. Sammenlægninger og konvertering af patientforløb til ambulante forløb kan påvirke data, og der findes ikke egnede kontrolpopulationer til et givent akutsygehus. Data kan derfor ikke stå alene, men skal sammenholdes med feedback fra personalet om, hvordan de oplever arbejdstilrettelæggelsen
og patientforløbene
En række sygehuse har dog data, der viser, at de i løbet af projektperioden har forbedret deres organisation. Se mere om dette i erfaringsopsamlingen.