Klar til samtalen – afrapportering og anbefalinger

Rapporten fortæller om arbejdet med de to projekter under Klar til samtalen på henholdsvis sygehuse og ældreområdet. Men først og fremmest indeholder den de anbefalinger, som projektdeltagernes erfaringer har ført til. Der er i rapporten en lang række henvisninger til arbejdet i kommunerne og på sygehusene.

Udgivelsesår:
2019

Udgivet af:
PS!, TrygFonden og Fremfærd Sundhed-Ældre
Klar til samtalen - afrapportering af projekterne

Afrapportering af projekterne:

“Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen”

“Klar til samtalen – I god tid”

Forord: Ledelsen skal bakke op

Ovenstående er blot én af de nye anbefalinger, man kan læse i denne rapport. Et sæt grydeklare anbefalinger til, hvordan de sundhedsprofessionelle bedre kan tale med de ældste og de mest syge om deres ønsker til den sidste levetid. Så vi undgår overbehandling, og først og fremmest så de sundhedsprofessionelle understøtter en værdig død.

Alle anbefalinger er begrundet i konkrete erfaringer, der er hentet ind gennem projektet. Det her er ikke en skrivebordsøvelse, men et initiativ, der skal gøre en forskel i den virkelige verden. Sundhedsvæsenet har ofte stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever den sidste del af deres liv. Men i sundhedssektoren er døden desværre ofte – som i samfundet i øvrigt – svær at tale om. Vi er som sundhedsprofessionelle bedre til at tale om helbredelse – end til de dybe samtaler, der er nødvendige, når helbredelse ikke længere er mulig. Der skal være bedre overensstemmelse mellem patienternes og borgernes ønsker og den behandling og pleje, de rent faktisk modtager.

At opnå afklaring og undgå overbehandling er i høj grad et spørgsmål om sikkerhed for brugerne af det danske sundhedsvæsen, og derfor er det en dagsorden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed igennem flere år har været stærkt engageret i. Klar til samtalen er fællesbetegnelsen for to projekter, som samlet set er rettet mod hele sundhedsområdet, på tværs af sektorer, og det har kun kunnet lade sig gøre på grund af det engagement og den tværfaglighed, der udspringer af projektets faglige følgegruppe. Døden og indsatsen omkring den døende begrænser sig ikke til en bestemt sektor. Døden er noget, man skal forholde sig til og tale om – både i kommunernes ældrepleje og i sygehussektoren. Tak til den faglige følgegruppe. Og tak til TrygFonden og Fremfærd Sundhed-Ældre for midlerne til at gennemføre projekterne, inklusive en fælles rapport og en fælles konference.

Vi er klar. Til samtalen. Og til at bakke op!

Formandskabet, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Find mere om