Sikker Medicinering afsluttes med webinarer og podcast

• 220 dage uden dispenseringsfejl hos Egebo, midlertidige pladser, i Middelfart Kommune.

• 95 % af den administrerede medicin bliver dokumenteret til tiden på midlertidige pladser i Ringkøbing-Skjern Kommune.

• Fra 9 manglende effektevalueringer af PN-medicin i oktober 2024 til ingen i november 2024 hos Egebo, midlertidige pladser, i Middelfart Kommune.

• Fra 28 % til 5 % manglende registreringer af givet medicin på de midlertidige pladser Blomstergården i Slagelse Kommune.

• Fra 4 utilsigtede hændelser med forveksling af borgeres medicin, den ene med indlæggelse som konsekvens, til ingen forvekslinger af medicin i projektperioden på botilbuddet Skelbakken i Region Sjælland.

Disse er blot nogle af de mange gode resultater, der kom ud af projekt Sikker Medicinering, hvor 5 midlertidige pladser og 5 botilbud i perioden 2023-2026 arbejde intenst med at forbedre medicinsikkerheden for borgerne.

– Medicin er en vigtig del af rigtig mange menneskers liv, og især når man er sårbar, kan det være noget, der er svært at håndtere. Når man så kommer på midlertidige pladser – som lige om lidt hedder sundheds- og omsorgspladser – eller man er på et botilbud, så er det noget, som fylder rigtig meget og har en stor plads i behandlingsforløbet. Så det, vi gerne ville med det her projekt, var blandt andet at understøtte implementeringen af sikre arbejdsgange, sætte fokus på kompetenceudvikling af personalet i forhold til medicin – og så havde vi også et særlig fokus på de fysiske rammer i forhold til, hvordan de understøtter sikre arbejdsprocesser, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I forbindelse med projektets afslutning er der udgivet en erfaringsopsamling, hvor du kan læse mere om projektet, forbedringsarbejdet, de fysiske rammers indflydelse på medicineringsprocessen og ikke mindst projektdeltagernes udfordringer og resultater på vejen mod mere robuste arbejdsgange og større patientsikkerhed.

Læs og download erfaringsopsamlingen her

Projekt Sikker Medicinering skulle forbedre medicinsikkerheden på botilbud og midlertidige pladser ved at:

• understøtte implementeringen af sikre arbejdsprocesser og arbejdsgange i forhold til medicinering ved anvendelse af Forbedringsmodellen

• forbedre de fysiske forhold omkring medicineringsprocessen

• kompetenceudvikle personalet i forhold til medicin og medicineringsprocessen

Resultater og tilbagemeldinger fra projektdeltagerne viser, at det i høj grad lykkedes. I forbindelse med projektets afslutning er der produceret tre webinarer og en podcastserie i tre afsnit, der dykker ned i projektet med erfaringer og perspektiver fra hhv. midlertidige pladser, botilbud og ledelse.

De fysiske rammer spiller en stor rolle

En stor og vigtig del af Sikker Medicinering handlede om de fysiske rammer, og hvor meget de spiller ind på medicineringsprocessen hos projektdeltagerne.

– Vi fandt ud af, at det er inden for dispensering og administration af medicin, vi oplever de største og fleste fejl. Så vi valgte at lave nogle arbejdsganganalyser, og fandt ud af, at vi også havde nogle fysiske rammer, der gjorde at vi ikke kunne arbejde sikkert i forhold til medicinering. Så vi måtte først ændre nogle fysiske rammer, før vi kunne optimere vores arbejdsforhold, siger Valdrina Bajqinca, der er sygeplejerske og tovholder på de midlertidige pladser i Ringkøbing-Skjern Kommune.

– I starten af projektet havde vi et stort medicinskab ude i et medicinrum, hvor alt medicin til alle beboerne stod samlet på nogle hylder, og der var en stor risiko for at lave fejl. Gennem projektet fik vi søgt nogle midler til at få låse på de skabe, som der faktisk allerede var inde hos hver enkelt borger. På den måde fik vi flyttet medicinen fra medicinrummet ud til borgeren selv, fortæller hun.

Ændringen betød et betydeligt fald i fejl og antallet af utilsigtede hændelser, gav bedre arbejdsgange og en mere struktureret hverdag for både personale og borgere.

Signe Bjørg Madsen, sygeplejerske og tovholder på de midlertidige pladser, Egebo i Middelfart Kommune, havde en tilsvarende erfaring ift., hvordan de fysiske rammer spiller ind på medicinsikkerheden.

– Vi fokuserede blandt andet på doseringsfejlene, og tog udgangspunktet i medicinprocessen. Vi klippede den op i bidder, og startede ved ophældning af medicin og de udfordringer, vi så dér. Her kom de fysiske rammer ind i billedet, fordi vi sad og dispenserede medicinen på hjørnet af et skrivebord inde i et fællesrum, og borgernes medicin blev opbevaret i et klædeskab, fortæller hun og fortsætter:

– Vi så også på, hvilke forstyrrelser, vi har. Og der fandt vi ud af, at vi faktisk forstyrrede hinanden rigtig, rigtig meget. Vi lavede en dataindsamling på det og kunne se, at det især var os kollegaer imellem, der forstyrrede, når der var én, der doserede.

– Ud fra den data lavede vi så et medicinrum med et dispenseringsbord og en computer – og på døren blev der sat et skilt, som kunne trækkes hen på rød, når der blev doseret, telefonerne skulle vi afleveres til en kollega, og man skulle sige til, når man dispenserede. Det gav jo en væsentlig reduktion i forstyrrelserne, siger hun.

Vi så også på, hvilke forstyrrelser, vi har. Og der fandt vi ud af, at vi faktisk forstyrrede hinanden rigtig, rigtig meget. Vi lavede en dataindsamling på det og kunne se, at det især var os kollegaer imellem, der forstyrrede, når der var én, der doserede.

Signe Bjørg Madsen, sygeplejerske og tovholder på de midlertidige pladser, Egebo i Middelfart Kommune

Du kan møde Signe Bjørg Madsen og Valdrina Bajqinca i webinaret og podcastafsnittet om midlertidige pladser her

Udfordringer og sejre

Det kan ikke undgås, at man som deltager i et forbedringsprojekt af knap 3 års varighed, møder bump på vejen. Til gengæld er succeserne så meget større, når delmål opfyldes, aha-oplevelserne dukker op eller man får hele sit team med i forbedringsarbejdet.

Sidstnævnte mærkede Sarah Grønnegaard, koordinerende sygeplejerske på bostedet Skelbakken i Karlslunde. Hun iværksatte en systematisk indrapportering af utilsigtede hændelser, hvor man tidligere ofte ”blot” havde skrevet om fejlene i journalerne.

– Flere medarbejdere gav i starten udtryk for, at vi jo har gjort det i årevis, så hvorfor kunne vi ikke bare fortsætte? De mente, at de havde meget godt styr på det, men der viste data ud fra UTH’erne jo bare, at det går faktisk galt rigtig mange gange – og man frygter jo, at det en eller anden dag går rigtig galt. Så vi startede med en personalegruppe, der bestemt synes, at det var træls det her projekt, smiler Sarah Grønnegaard, og fortsætter:

– Samtidig var der måske også en manglende forståelse for, at det sundhedsfaglige kom til at fylde så meget ifm. projektet. Vi er jo et pædagogisk sted, hvor mange i forvejen synes, at det sundhedsfaglige fylder meget.

Men ved hjælp af forskellige tiltag; f.eks. en meget visuel indsamling af UTH’er med farvede bolde i gennemsigtige plastikrør og en middag på højkant til den gruppe medarbejdere på bostedet, der var bedst til at indrapportere UTH’er, lykkes det alligevel at få gang i forbedringerne omkring medicineringen.

Pia Nørup Hansen, der er kvalitetskonsulent på Skovbakken i Middelfart Kommune, genkender udfordringen med at få alle kollegerne med på projektarbejdet.

– Vi kiggede også på UTH. Personalet var egentlig gode til at indrapportere – men kun når medicinen ikke blev givet. Så der var en opgave i at få alle til f.eks. at forstå vigtigheden i, om det blev givet til tiden. Det prøvede vi at sætte fokus på ved meget håndholdt at kigge ind i Nexus – og var medicinen, der skulle gives kl. 9.00, først givet kl. 9.01, var det jo for sent og en UTH, fortæller hun.

– Der gik noget tid, før alle havde forståelsen for, hvorfor det skal gives præcist på de anførte tidspunkter. ”For hvad nu hvis en borger kan lide at sove længe?” Jamen, så måtte vi jo kigge på det. Der kan man jo tage fat i lægen, så medicinen kan tilpasses efter døgnrytmen. Og det gjorde vi faktisk også i flere tilfælde, siger Pia Nørup Hansen.

Personalet var egentlig gode til at indrapportere – men kun når medicinen ikke blev givet. Så der var en opgave i at få alle til f.eks. at forstå vigtigheden i, om det blev givet til tiden.

Pia Nørup Hansen, der er kvalitetskonsulent på Skovbakken i Middelfart Kommune

Du kan møde Pia Nørup Hansen og Sarah Grønnegaard i webinaret og podcast-afsnittet om bosteder

Ledelsens opbakning betyder alt

For at komme i mål med et projekt som Sikker Medicinering – og forbedringsarbejde i det hele taget – er det nødvendigt, at man har en leder, der bakker op om arbejdet og giver tid og rum til alt fra dataindsamling til møder om arbejdsgange.

Fussy Korsholm, leder, Genoptræning og de midlertidige pladser i Allerød Kommune, har været meget bevidst om sin rolle i personalets arbejde med forbedringer

– For mig har det været en vigtig opgave at sikre, at projektet ikke kom til at være en satellit. Projektet fik ikke lov til at stå alene; det skulle omsættes fra en projektlogik til en hverdagslogik for medarbejderne, så det blev en integreret del at snakke medicin og forbedringsprocesser, siger han.

Jeg tror, at den her meningsskabelse bliver vigtigere og vigtigere. Vi står i en situation i de her år, hvor vi har rigtig svært ved at rekruttere til mange af de her opgaver rundt om i ældreplejen og på tværs af regioner og kommuner. Det bliver helt afgørende, at vi arbejder med faglighed og motivation – og bliver rigtig gode til det.

Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

I Allerød har man arbejdet indgående med fortællingen om, hvorfor forbedringsarbejdet og -initiativerne er vigtige.

– Noget af det, vi hurtigt fik identificeret, var, at vi manglede fortællingen om, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at vi gør det her. Vi har fået skabt en mening med forbedringsarbejdet. Det, at få koblet data og metode på en fortælling og en mening, har gjort, at arbejdet har løftet sig til at blive noget, vi er meget motiverede for at arbejde med, fastslår han.

Fussy Korsholm medvirker i webinaret og podcast-afsnittet om ledelse (LINK) sammen med Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Ifølge hende er det i dén grad værd at have fokus på fortælling og på den måde skabe en større mening i det daglige arbejde.

– Jeg tror, at den her meningsskabelse bliver vigtigere og vigtigere. Vi står i en situation i de her år, hvor vi har rigtig svært ved at rekruttere til mange af de her opgaver rundt om i ældreplejen og på tværs af regioner og kommuner. Det bliver helt afgørende, at vi arbejder med faglighed og motivation – og bliver rigtig gode til det. Og der må man jo bare sige, at noget af det arbejde, man har lavet i Allerød, er rigtigt eksemplarisk, siger hun.

Inge Kristensen opfordrer til, at flere tager fat på forbedringsarbejdet, og på den måde får styrket arbejdsgange, de personlige kvalifikationer og patientsikkerheden.

– Det, der handler om at forandre og forbedre sine egne processer, er faktisk en særlig kompetence. Ligesom alle mulige andre muskler skal man træne og styrke den. Så sæt noget tid af til og insistér på forbedringsarbejdet, siger hun og fortsætter:

– Vi er jo i gang med nogle vildt store reformer. Men det er jo i det helt nære daglige arbejde, at de forandringer skal blive til forbedringer for borgerne. Og der er det jo rigtig godt, at man hamrer og banker uden på husene. Men det er jo inde i husene – blandt medarbejdere, borgere og pårørende – at forbedringerne skal ske.

https://patientsikkerhed.dk/projekter/sikker-medicinering/