Vær med til at fejre patientsikkerhedsugen

Den 13.-19. marts (uge 11) 2022 er det den internationale patientsikkerhedsuge, World Patient Safety Week.

Screendump af video med Liv Skøtt
I fem videointerviews præsenterer vi fem vigtige patientsikkerhedsdagsordner – og giver eksempler på konkrete projekter og løsninger.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har i år valgt at markere ugen ved at fremhæve fem store dagsordener inden for patientsikkerhed i Danmark. Alle har eksempler på, hvordan der i projekter og andre sammenhænge konkret er arbejdet med patientsikkerhed.

Vi præsenterer i løbet af ugen fem interviews med medarbejdere fra selskabet på PS!’ sociale medier Twitter og Linkedin. Se med og lær mere om Sammenhæng på tværs af sektorer, Tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser, Medicinfejl er årsag til flest UTH’er, Arbejdsmiljø og psykologisk tryghed, Emotionel skade. Vi samler dem alle i nyhedsbrevet sidst i marts og på hjemmesiden, når ugen er slut.

Vi opfordrer samtidig alle sundhedsvæsenets ildsjæle og aktører til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen på sociale medier. Vi stiller bl.a. spørgsmålet: Hvad mener du er en vigtig dagsorden inden for patientsikkerhed lige nu?

Sammenhæng på tværs af sektorer

Det er vigtigt for borgere og patienters sikkerhed, at der er sammenhæng mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, så vi undgår tab af information, at der opstår fejl, og at borgerne/patienterne føler sig utrygge i deres forløb.

Vil du vide mere om, hvordan der kan etableres gode sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, så læs slutrapporten fra projekt Sikker Sammenhæng, hvor vi har samlet metoderne og erfaringerne fra projektet.

Find rapporten her

Det er vigtigt for borgere og patienters sikkerhed, at der er sammenhæng mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, så vi undgår tab af information, at der opstår fejl, og at borgerne/patienterne føler sig utrygge i deres forløb, siger Liv Nørregaard Skøtt, projektchef i PS!

Tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser

Der kan være store fordele for de ældste borgere ved tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne. Ved at opspore tidligt og forebygge kan man reagere på ændringer i habitualtilstanden hos borgeren og dermed forebygge forværring og yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne – i sidste ende kan tidlig opsporing bidrage til at forebygge hospitalsindlæggelser.

I forbedringsprogrammet I sikre hænder, som over en tredjedel af landets kommuner har deltaget i, er et af indsatsområderne Tidlig opsporing.

Tidlig opsporing kan være med til at fremme livskvaliteten hos borgerne, siger Bodil Elgaard Andersen, der er chefkonsulent i PS!

Medicinfejl er årsag til flest utilsigtede hændelser

Et stort patientsikkerhedsproblem er medicinfejl. De udgør størstedelen af de rapporterede hændelser i rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser.

Der er derfor stor grund til at arbejde med medicinsikkerhed. I projekt Medicinsikre botilbud er formålet er at højne sikkerheden for borgere på botilbud i forbindelse med håndtering af borgernes medicin. Rent praktisk er målet at reducere antallet af medicinfejl.

Læs om metoderne og find redskaber fra projektet på denne side

Medicinfejl vil kræve ekstra observation, og det vil kræve ekstra handlinger, som kan have betydning for borgeren og som også kan skabe utryghed for borgeren, fortæller chefkonsulent i PS!, Inge Ulriksen.

Arbejdsmiljø og patientsikkerhed

Når den sundhedsprofessionelle er mentalt ude af balance, kan det have negative konsekvenser for den enkelte, teamet, organisationen og økonomien. Og i sidste ende for patientsikkerheden.

Projektet Mental Sundhed for Sundhedsprofessionelle (MeSu) har siden 2020 arbejdet med forskellige konkrete måder at forebygge, at de daglige oplevelser sætter sig fast. Bl.a. med de to typer samtaler: Den støttende, kollegiale samtale og defusing.

Læs om de to typer samtaler

Vi gør ikke kun det her, fordi det er rart og hyggeligt, og vi skal have bedre trivsel. Hvis du er presset, er din kognitive kapacitet reduceret, så træffer du forkerte beslutninger og laver fejl,” fortæller Jacob Nielsen, som er overlæge og projektleder i PS!.

Emotionel skade

Historisk set har rapporteringen af utilsigtede hændelser og fokus for patientsikkerhedsarbejdet været centreret om fysiske skader. Men det er også vigtigt at se på de emotionelle skader, som borgere og patienter kan blive udsat for i deres møde med sundhedsvæsenet. Dårlig kontakt kan gøre, at den enkelte ikke opsøger sundhedsvæsenet.

Vil du vide mere om emotionel skade og dets betydning for patientsikkerhed? Så læs artiklen fra BMJ Journal:

”Emotional harm from disrespect: the neglected preventable harm”

Den dårlige kontakt med sundhedsvæsenet kan have den virkning, at du ikke opsøger hjælp, når du egentlig har brug for den. Og når du ikke opsøger og får den hjælp, som du har brug for, så kan du gå med en sygdom, som bliver værre og værre, fortæller Henriette Højsteen, chefkonsulent i PS!.

Læs mere: Patientsikkerhedsugen

Find mere om