Inddragelse af borgere, patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet
Borgere, patienter og pårørendes perspektiver er vigtige i arbejdet med patientsikkerhed. For at lykkes med inddragelse og samarbejde kræver det ledelsesopbakning, systematik og en beslutning om at ville det. Vi kommer her med bud på, hvordan I kan arbejde med det, og hvorfor det er vigtigt for patientsikkerheden.
Hvad er inddragelse af borgere, patienter og pårørende?
Brugerinddragelse, patientinddragelse, borgerinddragelse. Kært barn har mange navne, og det er også derfor, der er så mange betegnelser for det samme. I det følgende vil vi veksle mellem at kalde det borger- og patientinddragelse, alt efter hvilke undersøgelser, vi henviser til, men det handler overordnet om både brugere, borgere, patienter og pårørende.
Involvering af patienter og pårørende er en central strategi for at fremme sikkerheden i sundhedsvæsenet. Det kan gøres på forskellige niveauer – fra individ- til organisationsniveau. Og det kan gøres i forskellige grader – fra høring til inddragelse, samarbejde og deciderede partnerskaber.
Hvordan er borgerinddragelse med til at skabe patientsikkerhed?
Patienter og pårørendes perspektiver er uvurderlige til at forbedre patientsikkerheden. Når en borger er i et behandlingsforløb, er det vigtigt at tænke på dem som en ressource. Det er dem, der bedst kan bidrage med oplysninger, der kan være vigtige for behandlingen og for patientsikkerheden (1).
Størstedelen af både læger og sygeplejersker ser patientinddragelsen som noget positivt og en måde at sikre, at der ikke opstår fejl i behandlingen. Patientinddragelse er med til hurtigere at kunne stille en diagnose og prognosen for, at patienterne klarer sig godt, er bedre.
Det viser en undersøgelse af holdningen blandt sundhedsprofessionelle til patientinddragelse fra 2018, som PS!, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og TrygFonden stod bag (2). Undersøgelsen bygger på en rundspørge blandt 2.000 læger og 2.000 sygeplejersker, og udfaldet på undersøgelsen viser tydeligt en enslydende enighed om fordelene ved patientinddragelse. Resultaterne tyder på, at patientinddragelse har en signifikant betydning for patientsikkerheden og for patienternes udbytte af behandlingsforløbet.
En undersøgelse af patientinddragelse på Mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital fra 2015 (3) viser imidlertid, at patientinddragelse ikke altid er så nemt. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står bag undersøgelsen, som viser, at selvom patienterne udtrykker tilfredshed med at have den samme fagperson igennem hele forløbet, så indbyder rammerne ikke til at inddrage patienterne eller deres pårørende i de beslutninger, der er til den medicinske behandling.
VIVE understreger bl.a., at den kliniske praksis hæmmer mulighederne for patientinddragelse. En af de mest dominerende barrierer er det tidskrævende administrative dokumentationsarbejde, og derfor bliver patientinddragelse ofte nedprioriteret på en travl hverdag.
– bidrage med et andet perspektiv til personalet
– hjælper med at forbedre borgeres helbred
– svare på lokale behov
– bidrage til udvikling af væsentlige indikatorer til at hjælpe med at forbedre plejen
– skabe en service, der passer bedre til borgernes behov
– engagere alle typer brugere – mindske ulighed
– tilføre ekstra ressourcer til opgaven.
Hvordan kan I arbejde med borgerinddragelse?
Forsker og antropolog Charlotte Bredahl ser opbakning fra ledelse til den enkelte medarbejder som afgørende, hvis borgerinddragelse skal have en succes i behandlingsforløbet (4).
Hvis borgerinddragelse skal gå fra noget, man taler om, til noget man kan gøre brug af, skal man over en bred palet anerkende, at samarbejde er vejen frem. Før man kan arbejde med begrebet, er det vigtigt med en kulturforandring.
Ifølge Charlotte Bredahl er en af udfordringerne, at mange sundhedsprofessionelle klamrer sig til en fagidentitet, der ikke levner plads til patienternes viden, og den kan være svær at ændre. En måde at arbejde med brugerinddragelse kan ifølge hende være, at det bliver en del af fagidentiteten.
PS! har udarbejdet forskellige materialer, der kan understøtte inddragelse af borgere, patienter og pårørende.
I patientsikkerhedsværktøjskassen her på siden kan du bl.a. finde materiale, der understøtter den gode samtale, når noget går galt i sundhedsvæsenet. Materialet kan understøtte medarbejdernes forberedelse og håndtering af samtalerne, og det sætter også fokus på den psykologiske tryghed for personalet, som er afgørende for en god patientsikkerhedskultur.
Den gode samtale, når noget går galt i sundhedsvæsenet
Kommunikation er et af nøgleordene i at inddrage borgere, patienter og pårørende og i værktøjskassen finder du også forskellige redskaber til at høre ”patientens stemme”. Det er materialer om Hvad er vigtigt for dig?, Godt du spør’ og Sig Frem, som er udviklet ifm. indsatsen Hej Sundhedsvæsen fra 2014-2017.
Find materialerne om patientens stemme her
Patientambassadør Katrine Kirk har skrevet et blogindlæg om, at patientinddragelse ikke favner alle patientgrupper. Sårbare, små børn, kognitivt svækkede mennesker og dem uden sprogfærdigheder kan have svært ved at indgå i inddragelsesprocessen. Katrine Kirk kommer med eksempler til, hvordan vi også inddrager de mest sårbare patienter.
Læs blogindlægget: Forandringsledelse med de mest sårbare patienters perspektiv
Eksempel på inddragelse af borgere, patienter og pårørende
Siden 2010 har Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg Hospital gjort brug af brugerinddragelse (4). Ledende overlæge Arne Borgwardt har valgt at implementere debriefingmøder, som er en form for evalueringsmøde.
Resultatet af denne metode har skabt en større patienttilfredshed, og antallet af patientklager er faldet markant. Patienterne har mulighed for at møde andre patienter og drøfte deres oplevelser i deres behandlingsforløb.
Til debriefingmøderne er personalet til stede, som noterer deres oplevelser og supplerer med opklarende spørgsmål hos patienterne. Møderne er blevet en del af deres arbejdsrutiner. Vigtigheden bag denne arbejdsgang er at skabe et forum, hvor patienterne føler sig set, hørt og lyttet til.
Historien bag borgerinddragelse
I flere lande som Australien og England arbejder man systematisk med borgerinddragelse i sundhedsvæsenet. I Danmark er vi først begyndt at beskæftige os med borgerinddragelse som et begreb inden for de seneste 5 til 10 år.
Vil vi videre, skal vi finde systematiske arbejdsgang for, hvordan vi bedst muligt kan inddrage patienter og deres pårørende (1). Der er mangel på ressourcer og metoder, og det gør det svært at komme i gang.
Litteratur
Konsensusrapport: Den gode samtale når noget går galt i sundhedsvæsenet (2021)
At skabe muligheder for brugerinddragelse i daglig klinisk praksis (2009) – VIVE
Organisatorisk inddragelse – Danske Patienter
Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (2008) – Sundhedsstyrelsen
Referencer
(1) Patientsikkerhed, UTH og risikostyring. Grundbog til sundhedsprofessionelle, kap. 5.2: Et pårørendeperspektiv på inddragelse af patienter og pårørende i patientsikkerhed
(2) Læger og sygeplejerskers holdning til og arbejde med patientinddragelse (2018)