Driverdiagram – forandringsteori for forbedringsindsatsen
Et driverdiagram er et visuelt redskab, der viser projektets forandringsteori på én side. Det er et dynamisk redskab, der udarbejdes sammen med forbedringsteamet.
Hvad kan I opnå med et driverdiagram?
Formålet med driverdiagrammet er at skabe et overblik over, hvilke faktorer og indsatser der skal til for at nå målet.
I kan bruge driverdiagrammet til at svare på spørgsmål 3 i Forbedringsmodellen: ”Hvilke forandringer skal vi iværksætte for at skabe forbedringer?”.
Hvornår er driverdiagrammet velegnet?
Driverdiagrammet skal bruges løbende i forbedringsprocessen. I kan bruge driverdiagrammet til at skabe overblik over forbedringsindsatsen og til at prioritere, hvilke områder I skal arbejde med.
Hvem er driverdiagrammet relevant for?
Driverdiagrammet kan bruges af ledere, medarbejdere med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed samt medarbejdere i praksis, der er involveret i lokalt forbedringsarbejde.
Hvordan bruges driverdiagrammet?
Driverdiagrammet består af 3 dele: mål, primære drivere og sekundære drivere.
Driverdiagrammet er et dynamisk redskab, der hele tiden justeres i takt med, at I lærer noget om, hvad der kan lade sig gøre i jeres praksis.
Når I læser driverdiagrammet:
- fra venstre mod højre, kan I svare på, hvordan I skal opnå målet.
- fra højre mod venstre, kan I svare på, hvorfor I skal arbejde med de konkrete indsatser/arbejdsgange.
Mål
Målet i driverdiagrammet skal være et SMART-mål.
Primære drivere
De primære drivere i driverdiagrammet er de overordnede faktorer/temaer, I skal arbejde med for at nå målet.
En tommelfingerregel er, at der skal være et overskueligt antal af primære drivere. Det vil typisk være 3-5 primære drivere.
Sekundære drivere
De sekundære drivere er de konkrete arbejdsgange, I skal implementere for at opnå målet.
Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I bruger driverdiagram?
Drivere er for generelle
Hvis driverne bliver for overordnede og generelle, kan det blive svært at bruge driverdiagrammet til at skabe overblik og styring.
Et eksempel kan være, at der bare står ”FMK” som en sekundær driver. Dette siger ikke noget om, hvilke arbejdsgange I skal arbejde med, og det kan derfor blive svært at planlægge PDSA´erne.
En test af driverne kan være at bede en medarbejder, der ikke har været med til at udforme driverdiagrammet, om at læse og forstå det. Hvis medarbejderen har svært ved at forstå driverdiagrammet, er det ofte et tegn på, at det er for generelt.
Driverdiagrammet justeres ikke
Driverdiagrammet er dynamisk og skal afspejle den virkelighed, I arbejder i. Hvis driverdiagrammet ikke justeres løbende I takt med, at I lærer, hvad der kan lade sig gøre i praksis, bliver det et ”dødt” redskab, som mister sin værdi.
Det kan være en idé, at I drøfter driverdiagrammet på alle møderne.
Der er ikke sammenhæng mellem drivere og mål
Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem drivere og mål. Der kan være driverdiagrammer, hvor der står sekundære drivere, der ikke har en direkte sammenhæng med målet. Det kan medføre, at I arbejder med indsatser, der ikke vil have en indvirkning på målet.
Det kan være en god idé at lave hvorfor/hvordan-testen, hvor I tjekker sammenhængen mellem mål og drivere. Vælg en af de sekundære driver og se, om I kan svare på HVORFOR, I skal arbejde med denne. Kan I bruge den primære og målet til at svare på dette, så er der en sammenhæng.
Og den modsatte vej: Begynd ved målet og se, om I kan svare på HVORDAN, I skal opnå målet. Kan I bruge de primære og sekundære drivere til at svare på dette, så er der en sammenhæng.
Eksempler på brug af driverdiagrammet
I forbedringsprogrammet I sikre hænder har alle deltagende teams udarbejdet lokale driverdiagrammer med udgangspunkt i projektets pakker. Teamene har brugt driverdiagrammerne til at styre, hvilke indsatser de skulle arbejde med for at opnå målene.
I projektet Sikkert Seniorliv har de 3 deltagende kommuner udarbejdet hvert sit driverdiagram for, hvordan de ville opspore og forebygge depression i alderdommen. Driverdiagrammerne blev udarbejdet i de lokale forbedringsteams, der bestod af medarbejdere fra kommunerne og repræsentanter fra civilsamfundet.
Find driverdiagrammerne under materialer fra kommunerne i Sikkert Seniorliv
Kilder
Bennet B & Provost L, Whats´s your theory, Organizational Improvement.