Tryksår er patientskader, der medfører smerter, nedsat livskvalitet og langvarige behandlingsforløb. Skaderne kan i vid udstrækning forebygges. Det har en række danske hospitalsafdelinger og hjemmeplejeenheder demonstreret gennem systematisk forbedringsarbejde.
Den 19. november 2026 markeres den internationale Stop Tryksår-dag, og det er en god anledning at sætte fokus på, om den viden, vi allerede har om forebyggelse, bliver omsat til praksis i hele sundhedsvæsenet.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har siden 2010 arbejdet med forebyggelse af tryksår, først gennem Patientsikkert Sygehus og siden gennem I sikre hænder i den kommunale ældrepleje. Her har de såkaldte tryksårspakker omsat faglig viden til systematiske arbejdsgange med blandt andet risikovurdering, trykaflastning og mobilisering.
– Tryksårsdagen er en god anledning til, at man på hospitalsafdelinger og i plejeenheder gør status over tryksårsforebyggelsen. Hvad siger de lokale data? Bliver den gode praksis fulgt i det daglige? Og hvis ikke, er det måske tid at genbesøge tryksårspakken, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!).
Læs også Kanon for Patientsikkerhed
Hundredvis af dage uden tryksår
Arbejdet med tryksårspakkerne har i forbedringsprojekterne givet markante lokale resultater. I 2018 havde 30 plejeenheder i I sikre hænder opnået mere end 300 dage uden nye tryksår. I Greve Kommune havde fire afdelinger i 2022 passeret 1.000 dage uden tryksår, og på en enkelt afdeling var der gået mere end fem år siden det seneste tryksår.
Også på hospitalerne har resultaterne været gode. På Nordsjællands Hospital havde 18 ud af 22 sengeafsnit i 2018 opnået mindst 100 dage uden nyopståede tryksår.
Resultaterne viser, hvad der kan opnås, når forebyggelse bliver en fast del af de daglige arbejdsgange.
Vi mangler viden om, hvordan det går i dag
Der findes ingen nyere nationale tal for forekomsten af tryksår i Danmark. Som det fremgår af Dansk Selskab for Sårhelings hjemmeside, mangler der nyere landsdækkende undersøgelser.
En europæisk forskningsoversigt fra 2019 fandt en gennemsnitlig forekomst af tryksår på 13,7 % i de europæiske lande, mens tallet for Danmark var 11,6 %. Men tallene bygger på undersøgelser gennemført over en længere årrække og giver ikke et aktuelt billede.
Til sammenligning har Sverige gennemført gentagne nationale undersøgelser på sygehusområdet. En svensk undersøgelse offentliggjort i 2022, som omfattede mere end 130.000 indlagte patienter, viste, at forekomsten af tryksår faldt fra 17 % til 11,4 % i perioden 2011-2020. Undersøgelsen kan ikke fastslå, hvor stor en del af faldet der skyldes forebyggelsesindsatsen, men viser værdien af at kunne følge udviklingen over tid.
Uden tilsvarende danske data er det vanskeligt at vurdere, om forebyggelsen samlet set er blevet bedre, og hvor der fortsat er behov for en indsats.
Stop Tryksår-dagen
Den 19. november 2026 markeres den internationale Stop Tryksår-dag, som skal øge opmærksomheden på tryksår og styrke indsatsen for at forebygge og behandle dem. Dagen afholdes hvert år den tredje torsdag i november på initiativ af European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP).
https://epuap.org/stop-pressure-ulcers/
Sundhedsprofessionelle og organisationer opfordres til at markere dagen med lokale aktiviteter, fx undervisning om forebyggelse og behandling, informationsarrangementer for patienter og pårørende eller dialog med beslutningstagere om behovet for en styrket indsats. Formålet er at få viden om tryksår ud til et bredere publikum og omsætte den til handling.
Lokale målinger og åbenhed kan drive forbedringer
Mens nationale undersøgelser kan vise den overordnede udvikling, er lokale målinger afgørende for det daglige forbedringsarbejde. Ved løbende at registrere nyopståede tryksår kan afdelinger og plejeenheder opdage problemer og vurdere, om forebyggelsen fungerer efter hensigten.
Erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus og I sikre hænder viser, hvordan synlige data kan bruges til at fastholde opmærksomheden. Når medarbejderne kan følge antallet af dage uden nye tryksår, bliver forbedringerne konkrete.
Åbenhed om resultaterne kan samtidig styrke motivationen og give mulighed for læring på tværs. Det gælder både de gode resultater og de tilfælde, hvor forebyggelsen ikke er lykkedes.
