2+2 kan godt blive 5
Tværfaglighed, faglighed, systematisk kvalitetsarbejde og arbejdsglæde hænger sammen. Om man begynder i den ene eller anden ende af ligningen er måske mindre vigtigt.
Tværfaglighed, faglighed, systematisk kvalitetsarbejde og arbejdsglæde hænger sammen. Om man begynder i den ene eller anden ende af ligningen er måske mindre vigtigt.
Sagen om karkirurgi og amputationer er det nyeste – men ikke eneste – eksempel på, at der er brug for proaktive analyser. Bagklogskab redder ikke liv og førlighed, og der er viden og metoder, der kan hjælpe sundhedsvæsenet til at arbejde proaktivt og fremme de ønskede resultater.
Hvis vi ønsker at reducere ulighed i sundhed, er det nødvendigt at styrke patientsikkerheden for de udsatte grupper. Det er ikke nok med formel lighed (equality) i sundhedsvæsenet, der skal også være reel lighed (equity), og det kræver særlige indsatser for dem, der har behov.
Skal vi reducere spild og sikre, at vi kan rekruttere og fastholde personale, er vi nødt til at have fokus på at styrke organisationernes evne til at implementere solidt, skriver Clea Hinrichsen og Inge Kristensen.
Vi må erkende og anerkende, at der skal rammer og metoder til, og at vi bliver nødt til at øve os i at spørge borgerne, hvad der er vigtigt for dem, i stedet for at tage udgangspunkt i hvad der er i vejen med dem, skriver Inge Kristensen.
Statsministeren siger det. Medarbejderne siger det. Der bruges for meget tid på dokumentation! Hvad betyder det egentlig? Tid foran computeren? Tid væk fra borgeren? Tid til at koordinere? Tid til at dokumentere vigtigt information til den videre pleje og behandling? I Dansk Selskab for Patientsikkerhed er vi sammen med Sønderborg…
Et rødt vindue kan dreje snakken over på et enkeltelement. Måske har sundhedsministeren brugt den taktik i udspillet til en sundhedsreform, for tiltag om tobak og alkohol overskyggede, hvor lidt sammenhæng fyldte i udspillet, skriver Inge Kristensen
Hvis vi skal lykkes med at skabe gode sammenhængende forløb for patienterne, er vi nødt til at se os selv som et samlet sundhedsvæsen, hvor der er en klar opgavefordeling mellem region, kommune og almen praksis, skriver tre debattører.
Når der sker en fejl i sundhedsvæsenet, er borgeren det første offer, men den sundhedsperson, der har været involveret, er også offer – det andet offer.
Alle sundhedsprofessionelle skal blive bedre til at tale med de ældste og de mest syge om døden og om ønsker til den sidste levetid. Heldigvis er udviklingen allerede i gang, skriver overlæge Ove Gaardboe.