Patientambassadørerne og PS! uddeler for 5. gang Patientsikkerhedsprisen i forbindelse med den internationale patientsikkerhedsdag den 17. september.
Kriterier for Patientsikkerhedsprisen
De 5 kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen af årets vinder, er:
- Involvering af patienter, borgere, pårørende
- Patientsikkerhed i fokus
- Nytænkning, mod, gennemslagskraft
- Påvist effekt
- Egnet til inspiration og/eller spredning.
Det er WHO, der har taget initiativ til den internationale patientsikkerhedsdag – World Patient Safety Day – og det er også WHO, der hvert år udpeger et strategisk fokus for dagen. I 2023 er temaet “Engaging patients for patient safety” med sloganet: “Elevate the voice of patients!”.
Derfor lægger vi særligt vægt på indsatser, der har engageret patienter, borgere og pårørende i arbejdet med patientsikkerhed.
Patientsikkerhedsprisen gives på baggrund af en samlet vurdering af indsatsens idé og målgruppens stemme, engagement og involvering, til inspiration og udbredelse for andre, der ønsker at arbejde med øget involvering og patientsikkerhed.
Læs mere om den internationale patientsikkerhedsdag 2023
Indstilling af kandidater
Det er nu muligt at indstille kandidater til Patientsikkerhedsprisen 2023.
Udfyld skabelonen og send den til konsulent Dorte Lee, dl@patientsikkerhed.dk, senest den 28. juni 2023.
Hent skabelonen her (Word-dokument)
Tidligere vindere af Patientsikkerhedsprisen
2022: Polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital
2021: Det psykosociale beredskab i Region Nordjylland